Annonce
Politik

S kræver handling: Kontrol af danske banker skal skærpes

Direktør i Danske Bank, Thomas F. Borgen, stopper som konsekvens af hvidvaskskandale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvidvaskskandale i Danske Bank viser, at der er behov for mere kontrol, mener Morten Bødskov (S). DF er enig.

Onsdag står i den grad i den skandaleramte Danske Banks tegn.

Når erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) onsdag eftermiddag holder møde om stramninger af hvidvaskreglerne, har Morten Bødskov (S) tre krav med for at undgå lignende sager i fremtiden.

Bødskov er formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

- Punkt ét er, at straffen bliver skærpet markant for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.

- Punkt to er bankernes forpligtigelse til at holde mere øje med mistænkelige transaktioner.

- Og dernæst at kontrollen bliver skærpet med bankerne - både kontrollen fra Bagmandspolitiet og Finanstilsynet, siger han.

Han bakkes op af finansordføreren for Dansk Folkeparti, René Christensen, der ønsker at indskrænke nogle af bankernes muligheder og rettigheder på grund af hvidvaskskandalen.

- Det vil være i forhold til det kontrolpres - både i forhold til interne arbejdsgange, som umiddelbart er den største udfordring.

- Men også i forhold til hvordan Finanstilsynet har adgang til at kunne kontrollere de her arbejdsgange, der bliver vi nødt til at skærpe nogle muligheder, siger han.

Han maner dog til ro, så Christiansborg ikke lovgiver "ud fra affekt" og i højere grad afventer et fagligt grundlag.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, håber, at store bøder kan være "første byggesten i et værn mod svindel fremover".

- Men da hvidvask er et grænseoverskridende problem, er det et problem, at vi ikke har et fælleseuropæisk hårdtslående banktilsyn, der kan give sikkerhed for, at vi ikke ser skandaler af det omfang i fremtiden, siger han.

Står det til SF, kræver det - ud over mere kontrol - et generelt opgør med store banker som Danske Bank for at komme hvidvask til livs.

- Vi kan ikke leve med, at have banker så store som Danske Bank, siger erhvervs- og finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

- Og derfor skal vi have en diskussion om opsplitning, så de her finansielle supermarkeder kan komme ned i en størrelse, hvor det ikke sætter hele landets økonomi på spil siger hun.

Det er den finansielle forligskreds, der består af alle partier foruden Alternativet og Enhedslisten, der deltager i mødet med erhvervsministeren om hvidvaskskandalen.

Op mod 6200 kunder i Danske Banks estiske filial har foretaget mistænkelige overførsler i perioden 2007 til 2015.

Danske Banks direktion og topchefen, Thomas F. Borgen, var allerede i 2010 opmærksomme på de mange særligt russiske transaktioner i Estland.

Det viser bankens egen undersøgelse af sagen, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

  • Danske Bank offentliggør sin egen undersøgelse af hvidvask
    Direktør i Danske Bank, Thomas F. Borgen, stopper som konsekvens af hvidvaskskandale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet