Annonce
Politik

S og DF afviser betaling for lægebesøg

K-forslag om betaling for lægebesøg er en glidebane, siger DF. S tror, at K vil finde penge til lavere skat.

De konservative tanker om at lade danskerne betale for at gå til lægen får en hård medfart fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, mener pengene, der bliver krævet ind for lægebesøg, reelt vil gå til at betale for skattelettelser.

- Dette er bare endnu et bevis på, at konservative ønsker at slå revner i vores velfærdssamfund, siger Morten Bødskov og fortsætter:

- Når De Konservative åbner munden lige for tiden, så ønsker de massive skattelettelser til erhvervslivet og de rigeste i vores samfund. Og dem, der kommer til at betale for det, er så åbenbart blandt andet dem, der har brug for at gå til lægen, siger Morten Bødskov.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt afviser betaling for at gå til lægen.

- Det er en glidebane at komme ud på. Vi frygter, det kan afholde nogen fra at gå til lægen, selv om de har brug for det. Sådan skal det ikke være i et velfærdssamfund, siger hun.

Den konservative partileder Lars Barfoed siger i et interview med Ældre Sagens nyhedsavis, Ældre Sagen NYT, at han ønsker at se på brugerbetaling hos lægen.

- Man betaler allerede for at gå til lægen i Sverige, og det fungerer fint nok. Det tabu, vi har herhjemme, blokerer for en kvalificeret debat, hvor man kunne se tingene på en ny måde, siger Barfoed blandt andet.

Men Socialdemokraterne afviser blankt, at en mindre betaling hos lægen kan få danskerne til i højere grad at tænke sig om, inden de møder op i venteværelset og måske dermed lægge en dæmper på udgifterne til sundhedsvæsnet.

- At gå til lægen er et gode i vores velfærdssamfund. Vi har et veludbygget sundhedssystem, hvor de praktiserende læger spiller en afgørende rolle for befolkningens sundhed, siger Morten Bødskov og fortsætter:

- Begynder man med brugerbetaling her, så er der åbnet op for en flodbølge af brugerbetaling andre steder, og det vil helt åbenlyst betyde, at du vil få en skævvridning i adgangen til velfærden i vores samfund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder