S og DF er klar til opgør med menneskerettighedsdomstol

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er klar til et kontant opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Det fastslår Folketingets to største partier, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag har uddybet regeringens planer på området.

Ifølge Pape har domstolens fortolkning af menneskerettighedskonventionen udviklet sig i en grad, så det forhindrer regeringen i at føre sin egen politik.

Det gælder blandt andet udvisning af kriminelle udlændinge. Regeringen vil under det kommende danske formandskab for Europarådet forsøge at få de 46 andre medlemslande med på ændringer.

Både S og DF mener imidlertid, at regeringen allerede nu bør udvide dialogen med landene for at nå i mål:

- Jeg kunne godt tænke mig, at regeringen tog en intensiv dialog med andre lande. Men det er jo regeringen, der fører udenrigspolitikken, og vi skubber på som vi kan, siger Nick Hækkerup (S), der er næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Samme melding kommer fra DF:

- Det væsentligste er at skabe opbakning blandt andre lande som Storbritannien, Østrig og Ungarn. Især Storbritannien bør man tale med.

- Her har den britiske premierminister Theresa May sat spørgsmålstegn ved grundlaget for hele Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger næstformanden for Europaudvalget, Kenneth Kristensen Berth (DF).

Det er blandt andet sagen om den seriekriminelle Gimi Levakovic, der ikke kunne udvises af Danmark, som er afsæt for indsatsen.

Men regeringen bør være meget forsigtig med at tage et opgør med domstolens fortolkning af konventionen. Det advarer tre kronikører om i dagens Information.

Lande, der ser stort på menneskerettighederne, kan nemlig benytte det danske initiativ til at indskrænke deres egne borgeres rettigheder.

Det bekymrer imidlertid ikke DF.

- De lande som reelt har problemer med at efterleve menneskerettighederne, de er sådan set allerede mere eller mindre ligeglade. Så hvad kan rettighederne egentligt bruges til?

- For at have et grundlag, vi kan arbejde sammen om, bliver vi nødt til at indskrænke konventionen til det fundamentale. Så bliver der mere opbakning til konventionen, og flere lande vil acceptere rettighederne, siger Kenneth Kristensen Berth.

Regeringen har allerede nu kontakt til de nordiske lande samt Tyskland i forsøget på at finde fælles fodslag om ændringer.