Annonce
Politik

S og R melder sig klar til at rulle bilafgift tilbage

Forhandling om bilafgifter fortsætter tirsdag. Både Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti kræver en afgift, der tager højde for bilens miljøpåvirkning og sikkerhedsegenskaber. Det er dog kun sidstnævnte, der er inviteret til forhandlingerne. Foto: /ritzau/Lauridsen Carsten/arkiv

Hvis aftalen om en ny bilafgift ikke har fokus på miljø og sikkerhed, er S og R klar til at rulle den tilbage.

Hvis en ny model for registreringsafgifter på biler ikke tilgodeser miljø og sikkerhed, er Socialdemokratiet og De Radikale klar til at rulle den tilbage, hvis magten skifter hænder.

- Får man ikke lavet en ordentlig aftale, så man løser de udfordringer med bedre sikkerhed og bedre miljø, så kan vi ikke garantere, at aftalen ikke bliver lavet om på et tidspunkt.

- Det vil være bedre for alle parter, også for bilbranchen, hvis vi kan sikre, at det her ikke bliver lavet om, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, der opfordrer til en bred aftale.

Han er bange for, at regeringen har for meget fokus på, at meget dyre biler bliver markant billigere.

De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, erklærer sig i en skriftlig kommentar til Ritzau "helt på linje med Socialdemokratiet":

- Laver regeringen en model, som ikke er grøn nok, er vi klar til at rulle den tilbage. Så skulle vi blive inviteret ind til forhandlingsbordet, kommer vi med en klar opfordring: Gør afgiften grøn.

- Vores holdning er klar. Det vi har brug for er ikke en hovedløs nedsættelse af afgifterne, men en klog og grøn omlægning.

Men indtil videre er hverken S eller R inviteret med til forhandlingerne, der fortsætter tirsdag eftermiddag mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Støttepartiet sigter også mod en ny afgift, der tager højde for bilens miljø- og sikkerhedsegenskaber.

Gruppeformand Peter Skaarup (DF) forventer ikke, at der kommer en aftale tirsdag. Det er heller ikke sikkert, det bliver i denne uge, men der kommer ikke til at gå måneder, forsikrer han:

- Jeg håber, vi kommer tættere på det, DF gerne vil. Altså en løsning, som gavner sikre biler samt biler, der skåner miljøet.

- Det ser vi hellere, end at man laver en generel sænkning af afgifterne på alle biler, siger Peter Skaarup.

Regeringen lægger op til en flad afgift på 100 procent på alle biler.

DF og regeringen forhandlede sidst - officielt i hvert fald - i fredags. Efterfølgende har embedsmænd regnet på partiernes forskellige ønsker.

Intet i de nye beregninger har fået DF til at skifte kurs, meddeler Peter Skaarup.

Han nævner problemstillingen omkring lejede biler som en af de andre knaster i forhandlingerne.

- Der skal lukkes de huller omkring leasing, hvor det i dag kan lade sig gøre at køre rundt helt uden at betale afgift. Det er ikke retfærdigt over for dem, der betaler en høj bilregistreringsafgift, siger han.

  • S vil erstatte bilafgift med road pricing
    Forhandling om bilafgifter fortsætter tirsdag. Både Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti kræver en afgift, der tager højde for bilens miljøpåvirkning og sikkerhedsegenskaber. Det er dog kun sidstnævnte, der er inviteret til forhandlingerne. Foto: /ritzau/Lauridsen Carsten/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele