Annonce
Politik

S og SF går efter eksporteventyr til Asien

Danmark skal ind i kampen og fordoble eksporten til Kina, Indien og andre store vækstøkonomier, siger S og SF.

Danmark sælger alt for få varer til vækstmarkederne i Asien og Latinamerika.

Det mener Socialdemokraterne og SF, som nu lancerer en samlet strategi, der skal fordoble dansk eksport til Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Den ligger i øjeblikket kun på blot fem procent af Danmarks samlede eksport, og det beløb ligger alt for lavt, mener partiformand Helle Thorning-Schmidt (S).

- Det går ikke fint, som det er. Danmark eksporterer slet ikke nok til de nye økonomier, der har en enorm vækst, siger hun.

- Danmark er hårdt presset, og derfor bliver vi nødt til at have en strategi for, hvordan vi hjælper vore virksomheder langt mere målrettet, tilføjer hun.

Og der er milliardbeløb at hente, mener S-lederen, som vil bistå danske forretningsfolk i kampen om markedsandele og lukrative ordrer.

Rådgivningen skal især tilflyde små og mellemstore virksomheder, lyder det.

- Jeg er ikke tvivl om, at Mærsk og Novo nok skal finde vej til det kinesiske marked. Vi vil gerne hjælpe virksomheder, som synes, at det er svært og uoverskueligt at komme ind på markedet i Kina, siger hun.

Den røde plan fra S-SF indeholder i alt 10 punkter, der skal koordinere den danske indsats og samle viden og informationer på ét sted.

- Det kan blive et eksporteventyr af de helt store, siger SF's politiske leder, Villy Søvndal,

- Strategien er med til at sikre, at dansk økonomi får det bedre. Det er også med til at erstatte de mange arbejdspladser i Danmark, som er gået tabt, tilføjer han.

Pengene til strategien skal findes i den eksisterende erhvervsstøtte, som sluger over 20 milliarder kroner og spreder sig på over 80 forskellige ordninger.

- Vi vil gennemgå støtteordningerne med en tættekam og finde pengene, siger Helle Thorning-Schmidt.

Den samlede danske eksport i 2010 beløb sig til cirka 450 milliarder kroner, men kun fem procent gik til Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Socialdemokraterne og SF har som mål, at eksporten til landene skal øges til 10 procent af den samlede danske eksport inden 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Joachim så den brænde ned: - Det er skrækkeligt

Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Utilfreds med beslutning: Nyt tiltag møder modstand

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

112

Kraftig brand i gammel skole

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet