Annonce
Politik

S og V vil reducere drivhusgasser med 60 procent

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) er enige om, at drivhusgasserne skal reduceres med 60 procent i 2030. Men de to partiformænd er ikke enige om midlerne til at nå målet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstre er klar til at binde sig til en reduktion af drivhusgasser med 60 procent, siger Løkke.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen foreslår, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i 2030 i forhold til 1990. Det skal ske via en klimalov med bindende delmål frem mod 2050.

Den målsætning er Venstre parat til at binde sig til, hvis man samtidig kan blive enig om "pengene og metoderne", siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Ellers er det jo bare et slogan i en valgkamp, siger Lars Løkke Rasmussen søndag i en debat på TV2.

Lars Løkke Rasmussen henviser til, at Socialdemokratiet foreslår en bindende klimalov med bindende delmål frem mod 2050, som Mette Frederiksen ønsker skal stemmes igennem i Folketinget.

Men en lov er ikke nok i sig selv, mener Løkke:

- Det nytter ikke at gå ned i Folketingssalen og stemme for en klimalov med nogle partier, som ikke har pengene. Hvis partier i oppositionen vil rulle udlændingepolitikken tilbage eller bruge for mange penge på det offentlige forbrug, så kan det ikke lade sig gøre at bruge de samme penge på klimaet, siger Lars Løkke Rasmussen.

Svaret tilfredsstiller dog ikke Mette Frederiksen. Hun ønsker et klart ja til klimaloven fra Lars Løkke Rasmussen allerede nu.

- Det blev et nej. Det noterer vi, siger Mette Frederiksen.

Opgørelse fra en række forskere, som blev omtalt i Jyllands-Posten i sidste uge, viste, at både Venstres og Socialdemokratiets klima-politik ventes at reducere CO2 med lidt mere end 60 procent i 2060.

Siden har Socialdemokratiet søndag ændret deres plan, så man nu ikke længere tager om CO2-udledning, men om drivhusgasser.

Landets forskere er dog ikke helt enige om, hvor effektive klimaplanerne er.

Søndag sagde professor ved Syddansk Universitet Henrik Wenzel, der forsker i energisystemer og klima, at Socialdemokratiets nye mål om drivshusgasser er gode, men at forslagene til, hvordan vi skal nå målet er utilstrækkelige.

Om Socialdemokratiets konkrete løsningsforslag siger Henrik Wenzel:

- 500.000 biler, som også godt må køre på benzin, er ikke nogen særlig ambitiøs løsning. Det vil være væsentligt bedre med en million elbiler i 2030.

- Det er heller ikke nær nok med to havvindmølleparker omkring 800 megawatt. Vi skal helt op på at have 20.000 megawatt eller mere i 2050. Og det skal gå meget stærkere end en pakke med to 800 megawatt. Så det er for lidt, siger Henrik Wenzel.

Han mener ikke, at det er afgørende, om politikerne i Danmark opstiller en målsætning på 60 procent eller 70 procents reduktion, fordi Danmark er for lille til at gøre en stor forskel for klimaet.

- De 60 procent er rent mængdemæssigt fornuftigt nok. Om det skal være 60 eller 70 procent - eller mere eller mindre - er i min optik ikke så afgørende, fordi Danmark kun står for 0,1 procent af verdens drivhusgasser.

  • S og V er enige om klimamål - men ikke midler
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) er enige om, at drivhusgasserne skal reduceres med 60 procent i 2030. Men de to partiformænd er ikke enige om midlerne til at nå målet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale