Der er 400 millioner kroner mere til forskning næste år i regeringens finanslovsforslag.
Regeringen smykker sig med lånte fjer, når den vil bruge 400 millioner kroner ekstra på forskning og udvikling næste år.
Det siger Socialdemokratiets Mette Reissmann, der er uddannelses- og forskningsordfører.
- De siger, at de har tilført forskning 400 millioner kroner, men det var noget, de var forpligtiget til, fordi én procent skal gå til forskning. Fordi der har været vækst i samfundet, stiger bnp også, siger hun.
Det betyder, at forskning helt automatisk tilføres flere penge, når der er vækst i samfundet. Men det er ikke noget, regeringen har tilført området, tværtimod har den sparet på området, mener hun.
- De smykker sig med lånte fjer, fordi de sparer 1,4 milliarder kroner på forskning og to procent på uddannelse frem mod 2020, siger hun.
På spørgsmålet om historien ikke mere handler om fordelingen end at tilføre nye penge til området, svarer hun nej.
- Man bilder folk ind, at man gerne vil fremme forskning og give de nødvendige ressourcer, men det er slet ikke tilfældet, siger hun.
De 400 millioner kroner skal blandt andet gå til forskning, som afdækker, hvorfor personer slutter sig til bandemiljøet.
Pengene er afsat på regeringens finanslovsforslag, og der skal dermed findes flertal for fordelingen med de øvrige partier.
Spørgsmål: Hvad med det substantielle, blandt andet 20 millioner kroner til bandeforskning?
- Der er ingen tvivl om, at bander og den problematik der er der pt. optager os alle sammen meget. Der er ingen grund til, at vi ikke skal stå skulder ved skulder for at bekæmpe bandeproblematikken, siger Mette Reissmann.
Hun mener, at det endnu er for tidligt at snakke om, hvad Socialdemokratiet prioriterer i fordelingen af de 400 millioner kroner.
Det vil hun gemme til forhandlingerne.
-
Hvis det står til ministeren for uddannelse og forskning, Søren Pind (V), skal der bruges 20 millioner kroner på at finde ud af, hvorfor bandemedlemmer ender i bandemiljøer. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
