Annonce
Politik

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil give alle flygtninge en gratis videregående uddannelse i Danmark. Han ses her under valgkampen i debat med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der er stærkt utilfreds med Tesfayes forslag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle flygtninge bør have lige adgang til videregående uddannelser i Danmark, mener regeringen.

Hidtil har en særlig gruppe af flygtninge i Danmark selv betalt for deres videregående uddannelse. Det er S-regeringens ambition, at den gruppe fremover kan få deres uddannelse gratis, skriver Jyllands-Posten søndag.

Der er tale om en gruppe, der ifølge avisen består af cirka 4700 primært syriske flygtninge.

For at forstå problemstillingen skal man vide, at flygtninge i Danmark får opholdstilladelse efter to forskellige paragraffer, alt efter hvor stort deres beskyttelsesbehov er.

Hvis en udlænding er omfattet af FN's flygtningekonvention - eksempelvis grundet personlig forfølgelse - kan vedkommende få opholdstilladelse i Danmark som følge af udlændingelovens paragraf syv, stykke et.

For denne gruppe er det i dag gratis at tage en videregående uddannelse.

I februar 2015 vedtog den daværende SR-regering en midlertidig beskyttelsesstatus. Den retter sig mod flygtninge, der ikke er personligt forfulgt, men som flygter på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet.

De får ophold i Danmark som følge af udlændingelovens paragraf syv, stykke tre.

Denne gruppe har hidtil ikke fået tilbudt en gratis videregående uddannelse i Danmark.

Men det vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lave om på. Han har ifølge Jyllands-Posten ellers tidligere afvist netop dette.

I foråret fortalte Mattias Tesfaye til avisen, at det ikke er meningen, at gruppen skal være i Danmark i længere tid. Derfor har de ikke får brug for at starte en uddannelse.

Ministeren forklarer, at han siden er blevet gjort opmærksom på, at der kan være en "ligestillingsudfordring" i den nuværende forskel på den ene og den anden gruppe.

Eksempelvis kan en syrisk mand være personligt forfulgt, fordi regimet i Syrien ønsker, at han skal tjene i militæret i den syriske borgerkrig. Modsat vil samme mands søster ikke være personligt forfulgt.

Det vil give søsteren en anden status i Danmark og koste hende retten til en gratis videregående uddannelse.

Ifølge Mattias Tesfaye er syv ud af ti i gruppen, der i dag selv skal betale for en gratis videregående uddannelse, kvinder.

Udlændingeordfører Pia Kjærsgaard (DF) mener, at forslaget vil give gruppen af flygtninge flere grunde til at blive i Danmark.

- Det vil altid betyde, at der er flere argumenter for at blive, selv om det fra begyndelsen har været hensigten at sende dem hjem. Det er flygtninge på midlertidigt ophold, hvor det er muligt at sende dem hjem igen på et tidspunkt.

- Derfor er det meget besynderligt, at vi bare giver gratis uddannelse til alle, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Hun mener, at Mattias Tesfaye skylder en bedre forklaring på, hvorfor han har ændret holding.

Venstre mener heller ikke, at forslaget er en god idé.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke skal behandle de forskellige grupper flygtninge forskelligt. Men så er det mere de andre grupper af flygtninge, man bør kigge på, siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, til Jyllands-Posten.

  • FV19: Pia Kjærsgaard diskuterer udlændingepolitik med Mattias Tesfaye på McDonald''s
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil give alle flygtninge en gratis videregående uddannelse i Danmark. Han ses her under valgkampen i debat med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der er stærkt utilfreds med Tesfayes forslag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle