Stemmeret kan ikke lokke flere til at lære dansk, mener Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet kommer ikke til at støtte et forslag fra Dansk Folkeparti, om at udenlandske statsborgere skal bestå en udvidet danskprøve, før de må stemme og stille op til danske kommunal- og regionsrådsvalg.
Det slår socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, fast.
- Vi er tilhængere af, at udlændinge lærer dansk.
- Men vi mener ikke, at det vil have nogen betydning i forhold til, at flere lærer dansk, at der stilles sådan et krav for at kunne få stemmeret.
- Samtidig mener vi ikke, at der er for mange, men alt for få med udenlandsk baggrund, der deltager i kommunalvalget, siger Tesfaye.
Spørgsmål: Men er det ikke okay at forvente, at vælgerne skal kunne forstå, hvad politikerne siger, hvis de vil deltage i valget?
- Jo, helt sikkert. Men man er også nødt til forstå, at mange udmærket forstår dansk, selv om de aldrig har bestået denne udvidede danskprøve.
Mattias Tesfaye synes ikke, at der skal være kompetencekrav for at få tilsendt et valgkort.
- Jeg kan ikke se, hvorfor folk, som snakker lidt gebrokkent dansk og kører i bus og handler ind hver dag, ikke skal have indflydelse på, hvor deres børn skal gå i skole, eller hvor cykelstien skal ligge, siger Tesfaye.
Heller ikke SF er med på at kræve, at de udenlandske statsborgere skal være bedre til dansk.
Forslaget bryder mod alle demokratiske principper, mener udlændingeordfører Holger K. Nielsen.
- Det er uhørt at lade valgretten komme an på en eksamen herhjemme.
- Det danske demokrati er baseret på, at Maren i Kæret kan stille op imod og banke Biskoppen i Københavns Stift, hvis vælgerne vil det, siger han i en skriftlig udmelding.
362.779 af de stemmeberettigede ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark, viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Det svarer til otte procent af det samlede vælgerkorps på 4.558.460 personer.