S: Vi bliver ikke bedre af at kunne brænde hellige skrifter

Et bredt flertal af samtlige partier på nær Socialdemokratiet har fredag afskaffet den 334 år gamle blasfemiparagraf.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kalder det et "farvel til indskrænkning af ytringsfriheden" og også Dansk Folkeparti udnævner dagen i dag til en "stor dag for ytringsfriheden".

Men afskaffelsen af den omdiskuterede lov har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, mener Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen:

- Vi synes, der skal være grænser for, hvor meget man skal kunne krænke hinandens værdier, siger hun efter afstemningen.

- Det eneste, den forhindrede, var afbrænding af hellige skrifter. Og vi har svært ved at se, hvordan vi får et stærkere demokrati, sammenhold eller en bedre demokratisk debat af, at man nu kan afbrænde hellige skrifter.

Spørgsmål: Kan du ikke følge argumentet om, at det var en indskrænkning af ytringsfriheden?

- Nej, for det handler jo netop ikke om ytringer. Det slår Straffelovsrådet fuldstændig fast i sin betænkning fra 2015, siger Trine Bramsen.

- Vi har meget vide rammer for religionsdebat- og kritik, det ser vi jo også hver eneste dag i debatten. Så det eneste, paragraffen satte begrænsning for, var afbrænding af hellige skrifter. Det er det, vi nu tillader.

- Og der har vi bare svært ved at se, hvordan det gør vores samfund stærkere eller bedre eller mere demokratisk, at man nu kan sætte en tændstik til nogle skrifter, som betyder meget for en gruppe mennesker.

Spørgsmål: Man kan omvendt spørge, hvad det skader at fjerne den?

- Vi synes, det er glimrende, at vi har nogle bundpropper for, hvor meget vi kan svine og krænke hinanden. Det er også derfor, vi går ind for racismeparagraffen og injurielovgivningen.