Annonce
Politik

S vil afskaffe EU's landbrugsstøtte inden 2021

EU's budget skal barberes med knap 300 milliarder kroner i 2021, lyder det fra Socialdemokraterne, der vil afskaffe landbrugsstøtten til medlemslandene.

Pengene skal i stedet bruges på at gøre EU energiuafhængig af Rusland gennem udbygning af elnettet, det såkaldte smartgrid, så portugisere i syd kan få glæde af dansk vindmøllestrøm, når det blæser i Danmark.

- Vi bruger rigtig mange penge på det, og de penge kan bruges bedre på eksempelvis den grønne omstilling.

- Det handler om energiuafhængighed, og om at vi effektiviserer ved isolering af bygninger og effektive energinetværk. Danmark er førende på energi, og vi kan skabe mange arbejdspladser i Europa, siger Socialdemokraternes spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod.

Emnet har tidligere været bragt på banen flere gange, og allerede i 2007 vedtog Folketinget en principiel beslutning om at afvikle landbrugsstøtten. Men det store flertal af EU-landene er imod, og derfor er det ikke blevet betragtet som realistisk.

På EU's seneste budget blev det vedtaget, at landbrugsstøtten til medlemslandene generelt bliver formindsket, men der er lang vej til at få støtten afskaffet helt, erkender Jeppe Kofod.

- Det er en hård kamp, men jeg synes, at det er en game changer, at vi er så afhængige af energi udefra. Vi kan overtale dem ved at sige, at vi har brug for energiuafhængighed i Europa. Vi er i lommen på Putin (Vladimir Putin, Ruslands præsident red.) og sheikerne i Mellemøsten, siger han.

EU's flerårige budgetramme er vedtaget frem til 2021, men under de næste budgetforhandlinger vil Jeppe Kofod kæmpe for en afskaffelse.

Næsten 40 procent af EU's budget går til landbrugsstøtten, der er blevet kritiseret for at gøre det muligt for europæiske bønder at sælge varer til underpris og udkonkurrere bønderne i u-landene.

Principielt er Venstre enig, men partiet frygter, at hvert medlemsland vil begynde at støtte deres egne landmænd, hvis landbrugsstøtten bliver afskaffet helt. Hvis det sker, vil Danmark nemlig få svært ved at matche den støtte, som EU's større lande vil kunne give til deres landmænd.

Det skal dog gøres ulovligt, lyder det fra Jeppe Kofod.

Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt er skeptisk, men glæder sig over udmeldingen.

- Det er overraskende, at Socialdemokraterne indenfor syv år vil have EU's landbrugsstøtte afviklet. Mest af alt, fordi det har støttet et budgetforlig helt frem til 2021.

- Meldingen strider derfor med alt, hvad S ellers har støttet. Ikke desto mindre er det glædeligt. Landbrugsstøtten er nemlig dybt skadelig - for såvel Danmark, EU som udviklingslandene, siger han i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder