Annonce
Politik

S vil gerne være med til at fordoble straffen for tiggeri

S har været imod at hæve straffen for tiggeri, men vil stemme for forslag, hvis danske vagabonder ikke rammes.

Regeringen vil fordoble og skærpe straffen for "utryghedsskabende tiggeri" fra syv dages betinget fængsel til 14 dages ubetinget fængsel.

Det skal dæmme op for den uro og utryghed, som grupper af romaer har skabt i København.

Da Venstre-regeringen sidste år fremsatte et lignende forslag om at skærpe straffen for tiggeri stemte Socialdemokratiet imod.

Men denne gang vil partiet stemme for. Det tilkendegiver partiformand Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.

- Jeg har været imod, at en dansk hjemløs, der stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt til at købe en kop kaffe, ville blive kriminaliseret. Hvis vi kan undgå det, så er der selvfølgelig opbakning fra vores side.

Socialdemokratiets modstand mod den daværende V-regerings forslag kom blandt andet fra Mette Frederiksen selv, fortæller hun under debatten.

- Jeg vil gerne være helt ærlig: Vi har i Danmark i en årrække haft gammeldags vagabonder og hjemløse, hvor vi har fået det til at kunne fungere, siger hun.

Ud over en skærpet straf opfordrer S-formanden statsministeren til at tage fat ved nældens rod:

- Nemlig at sætte sig i spidsen for at få ændret opholdsdirektivet. Den fri bevægelighed i EU skal handle om arbejde og uddannelse, ikke om tiggeri eller eksport af sociale problemer.

- Vil regeringen sætte sig i spidsen for en ændring af opholdsdirektivet, så man ikke længere kan tage ophold i et andet europæisk land, hvis ikke man kan finansiere sit eget ophold og ikke har en bopæl at vende tilbage til?

På det spørgsmål svarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han deler holdningen om, at den fri bevægelighed skal gælde arbejde, og ikke tiggeri.

- Det er et arbejde, jeg er engageret i, og som jeg har en forventning om bliver aktualiseret igen i kølvandet på brexitforhandlingerne, siger Løkke.

Lovforslaget bliver fremsat til førstebehandling fredag. Også Dansk Folkeparti bakker op om den skærpede straf.

Derimod mener SF's retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, at Løkke "misbruger Folketingets mulighed for hastesager for at tækkes DF".

- Uden ekstra politiressourcer er dit stunt netop kun det, skriver hun henvendt til statsministeren på Twitter.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud