Det er ikke brug for topskattelettelser og højere pensionsalder, men derimod mere uddannelse, lyder det fra S.
Hvis der for alvor skal gang i dansk økonomi, skal der sættes ind med uddannelse og opkvalificering.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiet i syv forslag, partiet selv betegner som et vækstudspil. Det er nemlig ikke skattelettelser og højere pensionsalder, der er brug for til at sikre væksten, mener S.
- Vi kan se, at der allerede nu er en række virksomheder, der begynder at opleve flaskehalsproblemer. Hvis ikke vi har kvalificeret arbejdskraft, mister vi ordrer, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).
Socialdemokratiet foreslår, at det på udvalgte studier skal være muligt at tage en kandidatuddannelse, mens man arbejder. Det skal gælde fag, hvor der er høj efterspørgsel og lav ledighed blandt nyuddannede.
Og så skal ufaglærte og faglærte ledige have lettere adgang til uddannelser, der giver adgang til et job.
Desuden mener S, at Danmark bør oprette særlige arbejdsformidlinger i de sydeuropæiske lande, hvor der er høj arbejdsløshed.
- Inden for helt konkrete brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, vil vi gerne se på, om man kan håndplukke de allerdygtigste, hvad end det er fra Frankrig, Italien eller Spanien, siger Wammen.
Forslaget om danske arbejdsformidlinger i Sydeuropa har allerede vakt en del opmærksomhed. Men ifølge Socialdemokratiet er det ikke det vigtigste element i udspillet.
Forslaget kommer, efter at S sammen med Dansk Folkeparti har bragt regeringen i mindretal med flere forslag, der skal begrænse udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Spørgsmål: Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det er en anden kurs, at I ligefrem vil hente udlændinge hertil?
- EU-borgere kan allerede i dag komme til Danmark og arbejde, påpeger Nicolai Wammen.
- Vi ønsker at få de allerbedste fra de lande, der i forvejen kan søge stillingerne. Mens vi synes, at det er en rigtig dårlig idé, at man skal se på, om det skulle være folk fra Indien eller Pakistan, der skulle komme til Danmark.
Spørgsmål: Det samlede udspil handler om efteruddannelse og opkvalificering. Hvad kommer det til at koste, og hvor skal pengene komme fra?
- Vi har allerede i vores 2025-plan afsat 1,5 milliarder kroner til opkvalificering. Nu må vi se. Vi vil gerne drøfte det med de andre partier og arbejdsmarkedets parter. Men der er fuld finansiering i vores 2025-plan.