Annonce
Politik

S vil sløjfe produktivitetskrav til sygehusene næste år

S-formand Mette Frederiksen vil afskaffe produktivitetskravet til sygehusene næste år. Kravet betyder, at sygehusene skal øge aktiviteten med to procent hvert år - altså lave mere for de samme penge. Foto: /ritzau/Lau-nielsen Morten/arkiv

Socialdemokratiet har tidligere undladt at stemme for at fjerne krav, men vil nu sløjfe det allerede i 2018.

Socialdemokratiet vil fjerne produktivitetskravet på to procent til sygehusene allerede næste år.

- Alle har hørt den enorme kritik, der er rejst af det her krav fra læger og sygeplejersker, der fortæller, at de løber for stærkt, siger partiformand Mette Frederiksen.

- Samtidig ser vi i virkeligheden nok noget overbehandling, fordi alting bliver gjort op i aktivitet i stedet for kvalitet.

Sygehusene har siden 00'erne været underlagt et årligt produktivitetskrav, der pålægger dem at øge aktiviteten med to procent hvert år.

Hidtil har meldingen fra S lydt, at man først kunne afskaffe kravet, når man har udviklet et nyt styringsredskab.

Da DF i maj fremsatte forslag om at sløjfe kravet, undlod S at stemme for. I stedet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle lave "komme med forslag til en bedre styring".

Adspurgt om Mette Frederiksen ikke dermed er ude i en gratis omgang nu, lyder hendes svar:

- Nej, det er det ikke. Der er lavet en aftale mellem regionerne og regeringen, og hvis jeg forstår det rigtigt, så er regeringen faktisk ikke kommet i gang med det analysearbejde, som vi blev stillet i udsigt.

- Derfor er der behov for at sadle om. Og så gør det selvfølgelig indtryk, når så mange af vores sundhedspersonaler hen over sommeren har råbt vagt i gevær.

Spørgsmål: Men kritikken har vi jo kendt til rigtig længe?

- Ikke desto mindre er den taget til, og det har vi valgt at lytte til.

I aftalen om regionernes økonomi for 2018 består produktivitetskravet. Men Mette Frederiksen mener ikke, at hun dermed er en postgang for sent ude.

- Vi kan jo vælge at lave det om, hvis vi er enige på Christiansborg. Derfor vil jeg opfordre regeringen til også at høre efter, hvad der bliver sagt ude i sundhedsvæsenet.

Hvordan en aftale skal skrues sammen - og hvor der skal findes penge - skal forhandlinger på baggrund af analysearbejdet finde frem til, lyder det.

Spørgsmål: For 19 dage siden sagde jeres sundhedsordfører, at I ville afvente analysearbejdet, fordi man ikke bare kan fjerne kravet uden at vide, hvad der skal stå i stedet. Hvad har ændret sig på de 19 dage?

- Kritikken fra sundhedsvæsenet er taget til. Og det vælger vi at lytte til. Og så har jeg forstået det sådan, at regeringen faktisk ikke er kommet i gang med analysearbejdet.

- Vi mener stadig, at der skal udvikles et nyt ledelsesværktøj for vores sundhedsvæsen. Men vi synes, det er nødvendigt at sadle om nu.

S-toppen har mødt kras kritik fra egne rækker. Formand i Region Nordjylland Ulla Astman (S) har over for Jyllands-Posten udtalt, at partitoppen "siger ét og gør noget andet" og dermed "taler med to tunger".

Mette Frederiksen afviser at have talt med to tunger:

- Men selvfølgelig gør det indtryk, når vores regionsfolk melder det samme som sundhedspersonalet: Nemlig at der løbes for stærkt, og at vi bruger nogle af vores sundhedspenge forkert, fordi aktivitet er vigtigere end kvalitet.

  • Socialdemokratiets sommergruppemøde
    S-formand Mette Frederiksen vil afskaffe produktivitetskravet til sygehusene næste år. Kravet betyder, at sygehusene skal øge aktiviteten med to procent hvert år - altså lave mere for de samme penge. Foto: /ritzau/Lau-nielsen Morten/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud