Der gik kun en times tid, fra statsministeren havde udskrevet folketingsvalget, til de første valgplakater blev sat op i Nykøbing.
Så er valgkampen også i gang i det lokale gadebillede.
Omkring klokken 12 - eller en times tid efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde udksrevet valget - var de første lokale socialdemokratiske partisoldater på gaden med valgplakater i Nykøbing.
Folketidendes fotograf Anders Knudsen kom forbi hjørnet ved Engboulevarden og Skolegade i Nykøbing, hvor den første valgplakat med den lokale socialdemokratiske kandidat Lennart Damsbo-Andersens plakat kom op at hænge i lygtepælen.
Mange flere plakater med partier og kandidater vil givetvis følge efter i de kommende timer og dage.
Er det første gang, du skal stemme? Så vil vi meget gerne høre fra dig med henblik på et lille interview om dine tanker i den forbindelse. Send en mail med kontaktoplysninger til mgr@folketidende.dk.