* Fra 1. september 2012 må landmænd ikke dyrke jord, der ligger nærmere end 10 meter fra vandløb og større søer.
* Randzonerne er indført af VK-regeringen på grund af Danmarks problemer med at overholde EU's krav til vandkvalitet.
* Danmark tiltrådte EU's vandrammedirektiv i 2000. Det kræver "god økologisk kvalitet" i grundvand, vandløb og søer i 2015.
* Randzonerne betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer.
* Sprøjteforbuddet skal begrænse problemerne med forurenet grundvand, iltsvind og fiskedød i søer, fjorde og kystfarvande.
* Zonerne skal skåne naturen for 2550 ton kvælstof og 160 ton fosfor årligt - til gavn for den biologiske mangfoldighed af dyr og planter.
* Landbruget klager over, at mange kort over vandløbene er upræcise, og at der derfor udlægges for mange sprøjtefri bræmmer.
* Samtidig er landmændene utilfredse med den kompensation, Fødevareministeriet giver dem for at lade randzonerne ligge brak.
* Offentligheden får adgang til at færdes i udyrkede bræmmer langs søer og vandløb. Det er ekspropriation, mener landbruget.
* Ifølge loven skal ingen landmand dog tvinges til at udlægge mere end højst fem procent af sin jord til sprøjtefri randzoner.
* Der må dyrkes vedvarende græs i zonerne, og landmanden kan få EU-støtte, hvis han høster græsset mindst hvert andet år.
* Både Landbrug & Fødevarer og protestforeningen Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten og vil have randzoneloven kendt ulovlig.
* Ifølge Bæredygtigt Landbrug vil randzoner gøre en fjerdedel af landbrugsjorden uegnet til dyrkning og koste 75 milliarder kroner.
* De nye regler fører til etablering af 50.000 hektar randzoner. VK-regeringens forsøg med frivillige zoner førte kun til cirka 700 hektar.
(Kilder: Fødevareministeriet, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.)
-
Foto: Jan Knudsen
