Sag om stjålne nazipapirer kan give Rigsarkivet problemer

En sag om stjålne nazidokumenter fra 2012 spøger stadig i Rigsarkivet, som onsdag er på den politiske dagsorden.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd af Peter Skaarup (DF), som blandt andet ønsker en redegørelse for, hvilke konsekvenser håndteringen af sagen vil få for Rigsarkivet.

- Når der er tyveri, og der går rygter om, at man ikke har fået al materialet i hus igen, må vi spørge regeringen, om det har været tilfældet, og om man har fået materialet hjem.

- Svarene tyder på, at alt er i den skønneste orden, men det har det i den grad ikke været, siger Peter Skaarup.

Hele sagen begynder i 2012, da Rigsarkivet modtager en henvendelse fra politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen om et tyveri.

I 2013 bliver to mænd idømt henholdsvis 21 og 24 måneders ubetinget fængsel.

De havde over en årrække søgt om adgang til straffesager og lignende fra retsopgøret efter Besættelsen. Derved havde de stjålet en større mængde dokumenter og effekter.

I 2014 bliver der sået tvivl om, hvorvidt tyveriet af materiale fra besættelsestiden er mere omfattende end som så. Men det afviser daværende rigsarkivar Asbjørn Hellum.

Senere har det dog vist sig, at tusindvis af dokumenter om danske nazister stadig er forsvundet.

I en redegørelse, som Rigsarkivet afleverede til Kulturministeriet i efteråret, konkluderer den nuværende rigsarkivar, Anne-Sofie Jensen, at "der på daværende tidspunkt blev afgivet en forkert faktuel oplysning".

Jes Fabricius Møller, som er lektor i historie ved Københavns Universitet, kalder det en uheldig sag for kulturarven og for Rigsarkivet.

- Rigsarkivet har begået nogle fejl, fordi de har givet offentlige udmeldinger, som ikke har været i overensstemmelse med, hvordan sagen så ud. Men det har de åbent beklaget, lyder det.

Jes Fabricius Møller håber ikke, at ministeriet benytter lejligheden til at "tryne Rigsarkivet".

- Jeg synes, at efterspillet bør være sådan, at ministeriet bakker op om Rigsarkivet i bestræbelsen på, at det ikke sker igen.

- Desværre ser det ud til, at sagen er blevet brugt til at skyde en kile ind mellem ministeriet og Rigsarkivet. Det synes jeg ikke, sagens forløb berettiger, siger han.

Peter Skaarup vil have placeret ansvar for det "uskønne forløb".

- Vores historie skal bevares for eftertiden, men det kan den ikke, hvis den forsvinder ud mellem hænderne på Rigsarkivet, siger han.

Tirsdag eftermiddag sendte Kulturministeriet en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Rigsarkivet har begået fejl i sagen om tyveri af nazidokumenter.

I pressemeddelelsen konkluderer Rasmus Prehn på baggrund af en undersøgelse, at Rigsarkivet har overtrådt grundlæggende principper for god embedsmandsførelse ved at give faktuelt forkerte oplysninger.

Desuden bebuder han tiltag, som kan forbedre sikkerheden, og som kan bidrage til at skaffe flere af de stjålne dokumenter tilbage.