Annonce
Politik

Samuelsen i stemmelokalet: Vi er det ægte liberale parti

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance er bekymret over Lars Løkke Rasmusens (V) udmelding om, at han vil i regering med Socialdemokratiet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Liberal Alliances leder fraråder at stemme på regeringspartneren Venstre, som bejler til Socialdemokratiet.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, var iklædt en blå skjorte, da han mødte op på Stensballe Skole i Horsens for at stemme.

Og farvevalget var efter alt at dømme helt bevidst.

- Vi er det eneste borgerligt liberale parti. Vi har taget den blå skjorte på, fordi Løkke har meddelt, at han har en regering med Socialdemokratiet som første prioritet, sagde Anders Samuelsen til TV2 News i valglokalet.

Han henviser til, at Lars Løkke Rasmussen dagen før valget udelukkede at gå i regering med Liberal Alliance og De Konservative efter valget.

Til gengæld bejler den nuværende statsminister til Mette Frederiksen - Socialdemokratiets formand.

- Så bliver en stemme på Venstre en stemme på Mette Frederiksen, spurgte Anders Samuelsen retorisk.

Liberal Alliance har, som navnet antyder, et økonomisk-liberalistisk udgangspunkt. Partiet kæmper for større personlig frihed, en mindre offentlig sektor og frem for alt lavere skatter.

Netop en lettelse af topskatten blev af Ander Samuelsen lanceret som et ultimativt krav, hvis partiet skulle lægge mandater til Lars Løkke Rasmussens parlamentariske flertal ved sidste valg.

Det blokerede Dansk Folkeparti dog for, og Samuelsen måtte opgive kravet.

I stedet gik partiet i efteråret 2016 med i regering med seks ministerposter - herunder posten som udenrigsminister til Anders Samuelsen selv.

Noget tyder dog på, at det har kostet vælgere at sidde i regering. Meningsmålingerne op til valget har peget i retning af, at det vil blive meget svært at fortsætte fremgangen.

I den seneste Voxmetermåling står partiet til at få 3,5 procent af stemmerne. Det er en halvering i forhold til valget i 2015, hvor Liberal Alliance fik opbakning fra 7,5 procent af vælgerne.

I valglokalet i Horsens fortalte Anders Samuelsen, at valgkampen for hans vedkommende nu er ovre. Dermed vil han onsdag ikke deltage i nogen valgrelaterede arrangementer.

- Egentlig lader jeg danskerne være i fred resten af dagen. Det er jo både grundlovsdag, som er en festdag, og valgdag, lød det fra partilederen.

  • FV19: Anders Samuelsen stemmer på Stensballe Skole
    Anders Samuelsen fra Liberal Alliance er bekymret over Lars Løkke Rasmusens (V) udmelding om, at han vil i regering med Socialdemokratiet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen