Annonce
Politik

Se Løkkes huskeseddel for første 100 dage

Tre dage før valget fremlægger Lars Løkke Rasmussen sin plan for de første 100 dage, hvis VK genvinder magten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar med 40 initiativer, som skal gennemføres inden for de første 100 dage efter valget, hvis Venstre og De Konservative genvinder regeringsmagten.

Initiativerne er fordelt på 10 indsatsområder, som skal få Danmark ud af krisen ved at sænke selskabsskatten, sætte gang i det private forbrug og skabe arbejdspladser gennem renoveringer af almene boliger:

- Det her er 10 afgørende indsatsområder for Danmark for at sikre den holdbare vækst, sørge for at vi er et konkurrencedygtigt land og har mulighed for at udbygge velfærden, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Selvom 40 initiativer inden for 100 dage vil give de fleste statsministre sved på panden, så er det småt med nyheder i planen, som Lars Løkke Rasmussen selv kalder en skitse.

De store initiativer som tilbagebetaling af 17 milliarder efterlønskroner, et skattefradrag på 20.000 kroner for at sætte bolig og sommerhus i stand og investeringer i folkeskoler og daginstitutioner for 1,6 milliarder har været præsenteret tidligere.

Selv fremhæver Lars Løkke Rasmussen, at han vil oprette et moderniseringsministerium, der skal sørge for at de gode eksempler bliver bredt ud til alle dele af landet, så den offentlige sektor bliver mere effektiv.

- Vi skal bruge de ekstra penge, vi kan finde til offentlig service, med langt større omhu og effektivitet.

- Derfor vil jeg udnævne en moderniseringsminister, som kan fremme digitalisering og få det gode eksempel til at spredes hurtigere, siger Lars Løkke Rasmussen, der dog ikke vil sætte navn på den nye minister.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen vil et servicetjek af green card-ordningen være et af de første mål for en ny VK-regering, så de danske virksomheder kan få adgang til dygtig udenlandsk arbejdskraft.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er skitsen ikke udtømmende, men et oplæg til regeringsforhandlinger med De Konservative og samtidig til et bredt samarbejde i folketinget.

- Det her er ikke en udtømmende liste, og det vil undre mig meget, om der ikke vil være supplerende ønsker, når der skal laves regeringsgrundlag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt fremlagde i weekenden sin 100 dages plan. Hendes førsteprioritet er at få gang i væksten ved at fremrykkede offentlige investeringer, give virksomheder mulighed for straksafskrivning og skabe nye offentligt-private partnerskaber.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem