Annonce
Politik

Se og Hørs chef: Jeg kender ikke til overvågning

Se og Hør har i en periode fra 2008 til 2012 systematisk luret på politikere, kendte og kongeliges brug af deres kreditkort. Sådan lyder det i dag i BT på baggrund af en ny bog fra en journalist, der tidligere har været ansat på Se og Hør.

Chefredaktør Niels Pinborg fra Se og Hør tager dog afstand fra, at ugebladet skulle have benyttet systematisk overvågning af kendte og kongelige som arbejdsmetode.

I en pressemeddelelse udtaler Niels Pinborg:

- Omkring BT's historie i dag kan jeg forsikre, at jeg ikke er vidende om, at Se og Hør systematisk har overvåget kendte og kongelige personer.

- Det er ikke arbejdsmetoder, som jeg kan stå inde for, og det er ikke arbejdsmetoder, som kommer til at finde anvendelse under min ledelse af Se og Hør, siger Niels Pinborg i en pressemeddelelse.

Oplysningerne i BT kommer på baggrund af en ny bog skrevet af journalisten Ken B. Rasmussen, som i fem år har været journalist på Se og Hør. Bogen med titlen "Livet, det forbandede" er skrevet som en roman, og det får Niels Pinborg til at kritisere holdbarheden af påstanden.

- BT's artikler er tilsyneladende baseret på en bog, der omhandler dagligdagen på et ugeblad, som er et førende sladderugeblad. Bogen er skønlitteratur, der angiveligt sammenblander fiktion med forfatterens opfattelse af virkeligheden.

- Jeg har ikke set eller læst bogen, og derfor har jeg ikke nogen kommentarer til bogens indhold, siger Niels Pinborg.

Ifølge Niels Pinborg bliver Se og Hør lavet ud fra de metoder, "der ligger indenfor lovgivningens rammer, og som er normale journalistiske arbejdsmetoder for tabloide medier i bred forstand":

- Se og Hør har et ønske om at have et godt forhold til kendte danskere, selvom bladet ikke kun skriver positive historier om de kendte.

- Hvis BT's påstande om at journalister på bladet engang i fortiden skulle have foretaget systematisk overvågning af kendte, har et gran af sandhed over sig, så er det en overraskelse for mig, og det tager jeg skarpt afstand fra.

- Men jeg forstår, at alene mistanken om at det skal have været tilfældet skaber utryghed blandt kendte danskere, og derfor vil jeg gerne beklage, at sådanne påstande kommer frem i en roman skrevet af en tidligere medarbejder på Se og Hør, siger Niels Pinborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder