Annonce
Politik

SF: Forskellen mellem rød og blå blok bliver tydeligere

Mundvigene hos SF'erne begynder at vende opad.

En ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzaus Bureau, viser nemlig, at partiet går fra 3,7 procent ved sidste måneds måling frem til 4,8 procent i dag.

Ifølge SF's politiske ordfører, Jonas Dahl, kvitterer vælgerne for, at der nu er et klarere skel mellem blå og rød blok.

Det skyldes især regeringens fokus på dagpengesagen.

- Med dagpengesagen har vi gjort det tydeligt, at der er to forskellige blokke - rød og sort. I rød fremtidssikrer vi velfærdssamfundet ved at indføre nødvendige reformer, der samtidig holder hånden under folk, siger Jonas Dahl til Ritzau.

Han henviser til, at regeringen og Enhedslisten i pinsedagene arbejder sig hen mod en dagpengeaftale, der skal kaste en økonomisk redningskrans ud til de arbejdsløse, som falder ud af dagpengesystemet.

- Jeg tror, der er mange, der er glade for, at det ser ud til, at vi i regeringen kan finde en løsning på problemet. Jeg synes, at dagpengesagen er en vindersag for hele regeringen, og det kvitterer vælgerne os for, siger Jonas Dahl.

Meningsmålinger efterlader dog ikke indtrykket af, at dagpengesagen styrker den samlede regering.

Således viser målingen, at regeringen sammen med Enhedslisten står til at få 75 mandater, mens Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får 100 mandater.

Tidligere på ugen viste en meningsmåling fra Gallup, at over halvdelen af Venstres egne vælgere ser positivt på regeringens forslag til en blidere indfasning af dagpengereformen.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har derimod kaldt regeringens blidere indfasning for "en lappeløsning".

Denne politiske uenighed mellem blokkene skal bruges mere aktivt for at tegne fronterne op, og dermed gøre sig forhåbninger om at indhente blå blok, mener SF's politiske ordfører.

- Vi bliver nødt til at tegne et mere tydeligt alternativ op, hvor det bliver mere klart, hvad forskellen er på rød og blå blok. Den dagsorden skal vi ud og adressere til vælgerne, siger han.

Selvom SF går frem i målingen, er der stadig lang vej op til valgresultatet på 9,2 procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb