Annonce
Politik

SF-forslag bringer regeringen i mindretal

Analyse af dansk udenrigspolitik har bragt regeringen i mindretal, men den bruger grundloven til at blokere.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) har bragt sin arvtager, Martin Lidegaard (R), i en mindre rar situation.

Et flertal i Folketinget uden om regeringen støtter nemlig SF's forslag om at gennemføre en større analyse af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter det kommende folketingsvalg, skriver Jyllands-Posten.

SR-regeringen nægter dog at føje sig for flertallet og peger på, at det ifølge grundloven er regeringens særlige ret at føre rigets udenrigspolitik.

- Det er afgørende at få analyseret de enorme forandringer, og at man får en udenrigspolitisk strategi og mere klare pejlemærker end i øjeblikket og ikke løber fra tue til tue, siger SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, til Jyllands-Posten.

Ud over SF bakker Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance op om initiativet, der skal kulegrave og kortlægge de trusler og udfordringer, som Danmark står overfor.

Oprindeligt ønskede SF at nedsætte en decideret udenrigskommission, men kompromiset mellem de mange partier er altså en større analyse, hvor både eksperter og Folketingets partier inddrages.

Foruden at henvise til grundloven peger Martin Lidegaard på, at Udenrigsministeriet er i gang med en anden analyse. Den analyse er dog ikke tilstrækkelig, mener partierne uden for regeringen.

- Ligesom Holger K. Nielsen lægger jeg afgørende vægt på, at både analysen og debatten fortsætter i de kommende år, hvor jeg tror, vi fortsat vil møde markante udenrigspolitiske udfordringer. Derfor er regeringen også i gang med en omfattende sikkerhedsanalyse. Det giver det bedste fundament for regeringen til at føre rigets udenrigspolitik, siger Martin Lidegaard i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder