SF mener, at regeringen er for afventende i forhold til at bekæmpe klimaforandringerne. Partiets ordfører kalder klimaminister for "meget forsigtig".
SF opfordrer regeringen til at "bide til bolle", efter at Klimakommissionen er kommet med sine anbefalinger.
- Jeg synes, at klima- og energiministeren er meget forsigtig, siger SF's klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard.
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har foreløbig sagt, at hun glæder sig over indholdet i Klimakommissionens rapport, som hun kalder for "en værktøjskasse med mange redskaber".
- Det er ærgerligt, at hun straks bider til bolle og siger: Det er fint, at det ikke er dyrere, så lad os nu komme i gang med den grønne revolution. Det er vigtigt, at vi nu kommer i gang med finde ud af, hvad der skal til, for at vi når målene i 2020. Det er nu, at vi skal rykke for at skabe job, eksport og befri os for afhængigheden af Rusland og Mellemøsten, siger Anne Grete Holmsgaard.
/ritzau/