Annonce
Politik

SF: Morten Østergaards dagpenge-budskab skaber utryghed

SF-formand Pia Olsen Dyhr roser De Radikale for at melde klart ud om partiets holdning til dagpenge.

SF-formand Pia Olsen Dyhr er ikke begejstret for De Radikales udmelding om et "strammere dagpengesystem", hvilket den radikale leder, Morten Østergaard, er kommet med i Jyllands-Posten fredag.

- Morten Østergaards forslag trækker i den helt gale retning og vil kun skabe mere utryghed på arbejdsmarkedet.

- Til gengæld viser udmeldingen helt klart og tydeligt, at der ikke kommer nogen forbedringer af dagpengesystemet, hvis De Radikale får indflydelse på en dagpengeaftale efter valget. Det er i det mindste ærlig snak, siger hun i en skriftelig kommentar.

Til Jyllands-Posten understreger Morten Østergaard dermed, at De Radikale slår ind på en mere reformivrig kurs end statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Statsministeren har blot konstateret, at hun ønsker en dagpengereform, hvor færre falder ud af systemet, og hvor de omstridte regler for genoptjening nytænkes.

Morten Østergaard peger derimod på strammere rådighedsregler for de ledige.

- Det er interessant, om man via rådighedsregler og andre ting sikrer, at det arbejde, der er, bliver taget, siger han til Jyllands-Posten.

Morten Østergaard henviser til, at de arbejdsløse i dag ikke er villige til at rejse langt nok for at arbejde, men fortæller ikke, hvad der konkret skal ændres.

Pia Olsen Dyhr kræver svar fra Socialdemokraterne.

- Det her kræver et klart svar fra Socialdemokraterne: Kan de lave en dagpengeaftale med De Radikale, som hverken forkorter genoptjeningskravet eller forlænger dagpengeperioden?

- Alle partier må lægge deres dagpengepolitik frem, inden vælgerne skal sætte deres kryds.

- Og SF's bud er klart: Tre års dagpenge og et halvt års genoptjening, siger Pia Olsen Dyhr.

Dagpengereformen fra 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og samtidig fordoblede den længden af den periode, man skal være i arbejde for at optjene ret til dagpenge fra 26 til 52 uger.

I juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, der skal undersøge, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder