Annonce
Politik

SF vil ikke vente til 2022 med plan for klimatilpasning

SF's klimaordfører, Signe Munk, foreslår, at der laves en klimatilpasningslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I lyset af de voldsomme oversvømmelser i Tyskland vil SF have gang i forhandlinger om en klimatilpasningslov.

Selv om det politiske arbejde med at lave en national klimatilpasningsplan allerede er startet - med et bredt flertal i Folketinget i ryggen - er det ikke nok for SF.

Partiet vil have forhandlinger om en klimatilpasningslov, der skal binde regeringer til at gennemføre "ambitiøse og langtidssikrede" løsninger for at beskytte Danmark mod eksempelvis oversvømmelser som dem, man har set i Tyskland, Belgien og Holland.

- Klimaforandringerne betyder, at vi både kommer til at se havstigninger, oversvømmelser fra vandløb, stigende grundvand og flere skybrud.

- Vi har brug for, at tilpasningen til det hænger sammen i en lovgivning, der sikrer, at Danmark bliver en klimasikker nation, uanset hvor vandet kommer fra. For det kommer, siger Signe Munk.

Ifølge hende er arbejdet med en national klimatilpasningsplan ikke nok. Og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) givet støttepartiet ret.

- Vi skal op i tempo, siger underdirektør Karin Klitgaard i en pressemeddelelse.

Selv om den danske geografi ifølge hende gør det usandsynligt, at vi kommer til at opleve en katastrofe som den i Tyskland, Holland og Belgien i øjeblikket, mener hun, at der særligt er en risiko i Danmark for skader ved skybrud og oversvømmelser.

- Erfaringerne fra de store skybrudsskader i Hovedstadsområdet for ti år siden viser, at der kan ske skader for mange milliarder, siger hun.

Dansk Industri foreslår, at de vigtigste områder, veje, bygninger og virksomheder beskyttes og prioriteres ud fra samfundsøkonomiske hensyn.

Desuden bør der samarbejdes på tværs af kommunegrænser, mener DI, der foreslår, at finansieringen bliver en fordeling mellem det offentlige, berørte borgere og virksomheder.

Formålet med klimatilpasningsplanen, der blev præsenteret sidst i 2020, og hvor de reelle politiske forhandlinger forventes at starte i 2022, var ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) at sikre en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen.

- Vi ser for os, at loven skal sætte rammen for den plan, der skal laves efterfølgende. Altså sætter fast, hvad ambitionen er, hvordan det skal finansieres og sikre, at alt andet lovgivning ikke modarbejder klimatilpasning, siger Signe Munk og fortsætter:

- I dag er det enormt fragmenteret. Det betyder, at man kan lave klimatilpasning, der bare skubber problemet videre til en anden kommune eller en anden del af landet. En plan vil sikre, at det hele spiller sammen.

Loven skal - hvis det står til SF - blandt andet indeholde klare mål, et sammenhængende lovgrundlag, en prioriteret liste over projekter og en fordeling af finansieringen.

Sidstnævnte er ikke småpenge, siger Signe Munk.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste milliarder. Derfor skal vi også finde finansiering, så det ikke er den enkelte kommune eller grundejer, der står med regningen.

Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplan
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • SF's klimaordfører, Signe Munk, foreslår, at der laves en klimatilpasningslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen