SF vil indføre formueskat for at betale for pædagoger

Et vigtigt krav til en kommende socialdemokratisk ledet regering.

Sådan betegner SF-formand Pia Olsen Dyhr partiets længe nærede ønske om at indføre lovbestemte minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Der bør højst være tre børn per voksen i vuggetuer og seks børn per voksen i børnehaver, mener SF.

- Det handler om vores fælles fremtid, nemlig vores børn. Hvis der kun er en voksen til 12 børn, får de ikke den opmærksomhed, de har brug for, siger Pia Olsen Dyhr.

Men forslaget er ikke bare vigtigt for SF, det er også potentielt ret dyrt.

Afhængigt af om man tager udgangspunkt i beregninger fra fagforeninger eller kommuner varierer prisen mellem 1 og 2,4 milliarder kroner, oplyser partiet.

For at betale for det vil partiet blandt andet genindføre formuebeskatning i Danmark. Det blev ellers afskaffet for mere end 20 år siden. Siden da har man kun betalt skat af det løbende afkast.

- Vi beskatter arbejde rigtig hårdt i dag. Mens vi nærmest ikke beskatter formuer. Selvfølgelig skal dem, der har formuer, også bidrage til fællesskabets kasse og ikke kun dem, der går på arbejde, siger Pia Olsen Dyhr.

SF's forslag lyder på, at formuer på mere end fem millioner kroner skal beskattes med 0,5 procent årligt. Partiet har bedt Finansministeriet regne på, hvad det vil indbringe.

Ministeriets bedste bud lyder på omkring 1,4 milliarder kroner årligt, hvis fast ejendom også indgår i formueopgørelsen.

Derudover foreslår SF forskellig anden finansiering, alt sammen kendetegnet ved, at det er dem med de største indtægter, der skal betale.

Som nævnt er det på ingen måde nyt, at SF går ind for flere pædagoger. Men partiet har mistet troen på, at det mål kan nås alene ved at give kommunerne flere penge, forklarer Pia Olsen Dyhr.

Under den tidligere S-ledede regering var SF med til at øremærke trekvart milliard til børneområdet. Men pengene blev i vidt omfang brugt på efteruddannelse af pædagoger og legepladser, konstaterer Pia Olsen Dyhr.

- Vi troede oprigtigt, at hvis vi tilførte flere penge, så ville kommunerne bruge dem på flere pædagoger. Vores udfordring er, at det ikke er sket, siger hun.

- Det må jo være fordi, kommunerne er bekymrede for, om det er en engangsbevilling, eller om det kommer igen og igen. Hvis vi laver et lovkrav, er det noget, staten er nødt til at sikre også i fremtiden.