Annonce
Politik

SF vil indføre formueskat for at betale for pædagoger

SF vil indføre en formueskat på 0,5 procent af formuer over fem millioner kroner for at betale for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Det vil koste op til 2,4 milliarder kroner at gennemføre SF's ønske om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Et vigtigt krav til en kommende socialdemokratisk ledet regering.

Sådan betegner SF-formand Pia Olsen Dyhr partiets længe nærede ønske om at indføre lovbestemte minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Der bør højst være tre børn per voksen i vuggetuer og seks børn per voksen i børnehaver, mener SF.

- Det handler om vores fælles fremtid, nemlig vores børn. Hvis der kun er en voksen til 12 børn, får de ikke den opmærksomhed, de har brug for, siger Pia Olsen Dyhr.

Men forslaget er ikke bare vigtigt for SF, det er også potentielt ret dyrt.

Afhængigt af om man tager udgangspunkt i beregninger fra fagforeninger eller kommuner varierer prisen mellem 1 og 2,4 milliarder kroner, oplyser partiet.

For at betale for det vil partiet blandt andet genindføre formuebeskatning i Danmark. Det blev ellers afskaffet for mere end 20 år siden. Siden da har man kun betalt skat af det løbende afkast.

- Vi beskatter arbejde rigtig hårdt i dag. Mens vi nærmest ikke beskatter formuer. Selvfølgelig skal dem, der har formuer, også bidrage til fællesskabets kasse og ikke kun dem, der går på arbejde, siger Pia Olsen Dyhr.

SF's forslag lyder på, at formuer på mere end fem millioner kroner skal beskattes med 0,5 procent årligt. Partiet har bedt Finansministeriet regne på, hvad det vil indbringe.

Ministeriets bedste bud lyder på omkring 1,4 milliarder kroner årligt, hvis fast ejendom også indgår i formueopgørelsen.

Derudover foreslår SF forskellig anden finansiering, alt sammen kendetegnet ved, at det er dem med de største indtægter, der skal betale.

Som nævnt er det på ingen måde nyt, at SF går ind for flere pædagoger. Men partiet har mistet troen på, at det mål kan nås alene ved at give kommunerne flere penge, forklarer Pia Olsen Dyhr.

Under den tidligere S-ledede regering var SF med til at øremærke trekvart milliard til børneområdet. Men pengene blev i vidt omfang brugt på efteruddannelse af pædagoger og legepladser, konstaterer Pia Olsen Dyhr.

- Vi troede oprigtigt, at hvis vi tilførte flere penge, så ville kommunerne bruge dem på flere pædagoger. Vores udfordring er, at det ikke er sket, siger hun.

- Det må jo være fordi, kommunerne er bekymrede for, om det er en engangsbevilling, eller om det kommer igen og igen. Hvis vi laver et lovkrav, er det noget, staten er nødt til at sikre også i fremtiden.

  • Afslutningsdebat i Folketinget
    SF vil indføre en formueskat på 0,5 procent af formuer over fem millioner kroner for at betale for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem