Kirkeministeriet skal have nyt navn for at give plads til den voksende gruppe af muslimer. Det mener SF.
Kirkeministeriet skal have nyt navn for at give plads til den voksende gruppe af muslimer i Danmark.
Det mener i hvert fald venstrefløjen i Folketingets Kirkeudvalg, oplyser TV2 Nyhederne.
I stedet skal Kirkeministeriet skifte navn til Ministeriet for Livsanskuelser.
- Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme, siger SF's Pernille Vigsø Bagge.
Kirkeminister Manu Sareen (R) planlægger en udredning af det kirkelige landskab i foråret, og så kan debatten om ministeriets navn begynde.
Idéen om navneskiftet falder ikke i god jord hos Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.
Hun siger ifølge TV2 Nyhederne, at hvis kun kommer til magten igen, vil det første initiativ blive at få Ministeriet for Livsanskuelser omdøbt til Kirkeministeriet igen.
/ritzau/