Annonce
Politik

Skipper: Arbejdsgivere uden fair forhold skal smutte

På 1. maj holder Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, en dundertale mod udenlandsk løntrykkeri.

- Arbejdsgivere, der ikke kan finde ud af det med fair og lige forhold, må gerne finde sig et andet sted at drive virksomhed.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper. I sin 1. maj-tale tager hun et opgør med både løntrykkende arbejdsgivere og EU-reglerne, som Enhedslisten mener medvirker til "social dumping".

- I Danmark skal vi gå hele vejen for at beskytte vores arbejdsmarked mod social dumping. Også selv om det betyder et slagsmål med EU. Det tager vi gerne.

- For om du kommer fra Polen eller Vejle, i Danmark kæmper vi for, at alle arbejder på samme vilkår. Ordentlige vilkår, siger Pernille Skipper.

Hun mener, at det EU kalder fri bevægelighed i virkeligheden er frihed for virksomheder til at shoppe rundt efter den billigste arbejdskraft.

Partiet håber at kunne samle SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en offensiv mod det, Enhedslisten kalder social dumping.

Det er, når udenlandske arbejdstagere underbyder danske løn- og arbejdsvilkår.

For nylig præsenterede Socialdemokratiet et nyt principprogram, som for første gang adresserer problemet. Det momentum håber Enhedslisten at udnytte.

Første skridt er at pålægge trekløverregeringen at arbejde i EU for at få ændret EU-reglerne, så de enkelte lande kan kræve arbejdstilladelser for europæisk arbejdskraft.

Både Danmark og EU har love og regler, som har til formål at modvirke løntrykkeri.

Men de går ikke vidt nok, mener Enhedslisten.

- Vi ser gamle tiders forhold snige sig tilbage på mange områder. Gartneriansatte på Fyn bliver fyret efter flere år i firmaet. Og få dage efter går et vikarbureau i gang med udenlandske ansatte til 45 kroner i timen.

- Firmaer, der bygger metro i København for danske skattekroner, får deres medarbejdere til at arbejde 55 timer om ugen, men betaler dem kun for 37. Og et ud af tre udenlandske firmaer har så dårligt arbejdsmiljø, at arbejdstilsynet lukker dem ned.

- Men når mennesker arbejder i Danmark, mens de får løn og betaler skat som i et østeuropæisk land, så er der nogen, der scorer kassen. Og tro mig. Det er ikke den lettiske lastbilchauffør. Det er ikke den polske tømrer.

- Bag enhver østarbejder står en arbejdsgiver, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten ønsker at indføre et krav om arbejdskontrakt på danske løn- og arbejdsvilkår samt krav om, at virksomheder fra andre EU-lande skal følge de samme love og regler som danske virksomheder.

Danske fagforeninger skal desuden have ret til at konflikte for at sikre, at de udenlandske virksomheder følger normale danske overenskomster.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud