Annonce
Politik

Skipper før forhandlinger: Ingen skal spise noget utåleligt

Pernille Skipper fra Enhedslisten ankommer til dagens regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg søndag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Enhedslisten fastholder før forhandlinger, at der skal ske et opgør med "den ulighedsskabende politik".

Regeringsforhandlingerne har vist, at der er store uenigheder mellem partierne i rød blok, ikke mindst på det økonomiske område.

De Radikale står isoleret med ønsket om arbejdsudbudsreformer og mere udenlandsk arbejdskraft.

Forud for søndagens fælles forhandlinger rækker Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, en forsonende hånd frem mod De Radikale.

- Vi har ikke på noget tidspunkt haft den indstilling, at nogen af de tre andre partier skal spise noget, der er utåleligt for dem, siger hun.

Hun er enig med De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, når han siger, at det gælder om at finde en ny retning for Danmark.

For Enhedslisten er det imidlertid stadig afgørende, at en kommende regering tager et opgør med "den ulighedsskabende politik".

- Vi skal finde flere hænder, for eksempel på vores sygehuse og i daginstitutionerne. Det har vi en lang række forslag til, hvordan vi kan gøre.

- Samtidig med at vi sikrer, at det ikke bliver ved at sænke skatten i toppen eller forringe forholdene for mennesker uden for arbejdsmarkedet, siger Pernille Skipper.

Mens De Radikale, SF og Enhedslisten overordnet er på bølgelængde om at få Socialdemokratiet til at lempe den stramme udlændingepolitik, så er de meget uenige om, hvordan den økonomiske politik skal føres.

De Radikale vil hente mere udenlandsk arbejdskraft ved at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget man skal tjene for at kunne opholde sig i Danmark.

Jyllands-Posten kunne lørdag referere, at De Radikale ønsker at få en konkret målsætning ind i aftalepapirerne i forhandlingerne.

Der skal ifølge et papir fra de lukkede forhandlinger være "en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 til 7,5 milliarder kroner."

Hverken Enhedslisten, SF eller Socialdemokratiet ønsker at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet på den måde, som De Radikale ønsker. Det er derfor en stor knast i forhandlingerne.

Enhedslisten ønsker blandt andet, at personer på arbejdsmarkedet, som er ufrivilligt på deltid, skal kunne gå på fuld tid.

Samme forslag lyder fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Mange i den offentlige sektor, som i dag er på deltid, vil gerne på fuld tid, siger hun og nævner blandt andet ansatte på børneområdet, sygeplejersker og sosu-assistenter.

Morten Østergaard kalder forslagene om at gå fra deltid til fuldtid for "gode idéer" og "et bidrag".

- Det, vi samlet set bare skal have en ærlighed om, er, at vi kommer til at søge med lys og lygte efter alle mulige tiltag. Ellers bliver det ikke til noget, siger han.

- Jeg kræver egentlig bare, at de ting, vi i fællesskab synes, at Danmark har behov for, en stærkere grøn omstilling, bedre opvækst til vores børn, stærkere uddannelser og bedre omsorg for de ældre, kræver, at det også bliver til virkelighed.

- Det kræver en ambitiøs økonomisk politik, siger Morten Østergaard.

  • Regeringsforhandlingerne fortsætter på Christiansborg
    Pernille Skipper fra Enhedslisten ankommer til dagens regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg søndag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing