De Konservative kalder KL's skoleudspil det bedste i årevis, mens DF kalder det et hurlumhej-forslag og raser mod mere ansvar for egen læring.
Mens undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og De Konservative er begejstret for et nyt skoleudspil fra Kommunernes Landsforening (KL), så vender Dansk Folkeparti tommelfingeren nedad.
- Vi synes, det er et hurlumhej-forslag, siger uddannelsesordfører Marlene Harpsø.
KL's forslag indebærer, at lærerne har hyppige samtaler med hver enkelt af eleverne i 6. til 9. klasse om elevens mål for læring, og at undervisningen planlægges mere individuelt for den enkelte elev.
I praksis betyder det, at eleven selv vælger den undervisning, der understøtter elevens læringsmål og læringsstrategi. På den måde kan elever fra for eksempel 7. klasse deltage i undervisning, forelæsninger og projekter med elever fra 8. og 9. klasse i nogle fag, alt efter hvor stærkt fagligt de står.
- Men det er skolelederne i samarbejde med lærerne, og ikke eleverne, der skal udarbejde skemaer. Ansvar for egen læring har i forvejen spillet fallit, og mere af det vil gå ud over de svageste elever. De har nærmere brug for faste rammer, mener Marlene Harpsø.
Den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, kalder til gengæld forslaget "det bedste folkeskoleudspil i årevis".
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med at gennemføre de visioner, som kommunerne her stiller op, siger Rasmus Jarlov, der specielt er begejstret for tankerne om niveaudeling på tværs af klasserne.
- Det vil gavne både de hurtige og de mindre hurtige elever at blive undervist på deres eget niveau, siger han.
Marlene Harpsø understreger, at hun ikke har noget problem med niveaudelt undervisning, men at det ikke skal være eleverne, der planlægger den.
/ritzau/