Den danske folkeskole er mere eller mindre gået i stå. Sådan lyder konstateringen fra Jørgen Søndergaard, der er formand for det uafhængige råd Skolerådet, der har til opgave at rådgive regeringen om udvikling i skolen.
- Den danske folkeskole er i international sammenhæng gennemsnitlig. Men i forhold til de ambitioner, politikerne nogle gange lufter er det som om den ikke rigtig flytter sig, siger Jørgen Søndergaard.
Hvis folkeskolen skal udvikle sig, skal politikerne blive enige om hvorhen, opfordrer Skolerådet. Rådet henviser til eksempler fra Canada, hvor politikerne har sat klare mål for, hvor meget det faglige niveau skal løftes i for eksempel engelsk og matematik.
Sådanne mål, der konkret anviser skolerne, hvor de skal blive bedre, har vi ikke i Danmark. Og det er beklageligt, mener Skolerådet.
I stedet har politikerne sat det som mål at 95 procent af en ungdomsårgang skal have ungdomsuddannelse. Men det mål er vi ifølge Jørgen Søndergaard langt fra at nå.
Sidste år viste en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for eksempel, at en femtedel af de 26-årige ikke havde en ungdomsuddannelse.
- Politikerne tilkendegiver ofte at de har en ambition om, at Folkeskolen skal blive bedre. Men det kan den kun blive, hvis de kan blive enige om, hvad det er den skal blive bedre til, siger Jørgen Søndergaard.
Skolerådet anbefaler også, at regeringen sætter flere ressourcer ind på at rådgive skoler og kommuner om udvikling. Det kan ske ved at oprette særlige rådgivningsjob, hvor dygtige folk med lærer- eller skolelederbaggrund rådgiver deres kolleger.
Radikale Venstre vil tage forslaget med, når der i efteråret skal forhandles folkeskolereform.
- Vi vil gerne rekruttere de dygtigste lærere og ledere som læringskonsulenter, der kan sparre med ledelsen eller komme ud i klasselokalet og ruste lærerne til at reflektere over egen praksis og gøre mere af det, der virker, siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.
/ritzau/