Annonce
Politik

Skuffelse splitter EU's socialdemokrater før vigtig afstemning

Ursula von der Leyen er den første kvindelige forsvarsminister i Tyskland. Bliver hun godkendt af et flertal i EU-Parlamentet tirsdag, bliver hun EU-Kommissions første kvindelige formand. Foto: Francois Lenoir/Reuters

Store dele af EU-Parlamentets næststørste gruppe vil ikke støtte tysk minister som ny kommissionsformand i EU.

En stor del af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, S&D, er skuffede over nomineringen af den udefrakommende tysker Ursula von der Leyen til posten som formand for EU-Kommissionen.

Det fortæller Christel Schaldemose (S) forud for, at EU-Parlamentet tirsdag skal stemme om at godkende von der Leyen til jobbet. Schaldemose sidder i gruppen.

- Der er en dyb, dyb skuffelse hos mange over, at spidskandidatprocessen ikke blev til noget. Så er der selvfølgelig en skuffelse over, at det ikke bliver Frans Timmermans, siger Schaldemose.

Parlamentets større politiske grupper havde alle opstillet spidskandidater til formandsposten. Men det endte med at blive den nuværende tyske forsvarsminister, von der Leyen, der løb med EU's stats- og regeringschefers nominering.

Som dets næststørste gruppe med 154 ud af 751 sæder kan S&D blive afgørende for, om hun får grønt lys i parlamentet.

Men gruppen er altså splittet, da nogle absolut ikke vil støtte von der Leyen, mens andre ifølge Schaldemose vipper frem og tilbage.

- Det er lidt uklart, hvad mine kolleger, som ikke vil have von der Leyen, vil have i stedet. Nogle håber, at ved at afvise hende kan man få en rigtig spidskandidat som formand, siger hun.

Andre drømmer om at få S&D's spidskandidat, Frans Timmermans, tilbage i spil om topjobbet. Men ifølge Schaldemose er gruppens ledelse pragmatisk, og forsøger at samle tropperne under en samlet fane.

- Vurderingen fra ledelsen er, at vi ikke får Timmermans på den post under nogen omstændigheder, så tiden er inde til, at vi må prøve at få stillet nogle politiske krav og få ændret retningen for kommissionen i stedet for at spille et spil, vi ser ud til at tabe alligevel, siger Schaldemose.

Von der Leyen har i denne uge været på charmeoffensiv for at hente støtte fra de politiske grupper. Typisk går man efter at få så bred opbakning som muligt og ikke blot de 375 mandater, der skal til.

Og ikke kun S&D stiller politiske krav i modgift for deres stemmer. Det samme gør parlamentets tredjestørste gruppe, Renew Europe.

Efter deres møde med von der Leyen har de to venstrefløjsgrupper De Grønne og GUE/NGL meldt ud, at de ikke vil stemme for von der Leyen, fordi hun ikke gav klare svar på spørgsmål om blandt andet klima og skat.

Schaldemose ved endnu ikke, om der ender med at kommer samling i S&D.

- Når vi mødes på mandag, har vi et bedre overblik over, hvad hun (von der Leyen red.) har lovet os, at hun vil levere, siger Schaldemose.

  • FILE PHOTO: German Defense Minister von der Leyen briefs the media at the EU Parliament in Brussels
    Ursula von der Leyen er den første kvindelige forsvarsminister i Tyskland. Bliver hun godkendt af et flertal i EU-Parlamentet tirsdag, bliver hun EU-Kommissions første kvindelige formand. Foto: Francois Lenoir/Reuters
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt