Kun et fåtal ud af de 147.000 kontanthjælpsmodtagere har ikke gevinst ved at arbejde, siger Jesper Petersen.
Det er helt ude i skoven at fokusere på de 9100 ud af knap 150.000 kontanthjælpsmodtagere, der får ydelser for mere end 300.000 kroner, sådan som Venstre, Liberal Alliance og den liberale tænketank Cepos gør.
For selvom tallet umiddelbart kan lyde højt, det erkender Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, skal det ses i det perspektiv, at det gives til typisk enlige forsørgere med ekstra udgifter, eksempelvis i form af børnepenge og børnetilskud.
Og da folk med lav lønindkomst får tilsvarende ekstra støtte fra staten, kan det derfor ikke bruges til at begrunde, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde, siger Jesper Petersen.
- Grunden til, at tallet er så højt skyldes, at der er tale om enlige forsørgere, der, hvis de er så uheldige at blive arbejdsløse, også skal kunne forsørge familien, siger Jesper Petersen.
- Og det er jo tilskud, som folk med lav indkomst også får, så derfor siger det meget lidt om, om det kan betale sig at arbejde eller ej.
- Tallet er fundet frem, så Venstre og andre har skyts til deres kampagne om, at kontanthjælp og dagpenge skal sættes ned, siger han.
Han fremhæver et nyligt svar fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), der viser, at det er "forsvindende få" kontanthjælpsmodtagere, der ikke vil have en gevinst på over 1000 kroner, også hvis de får et relativt lavtlønnet arbejde, siger Jesper Petersen.
Spørgsmål: Er den gevinst stor nok, hvis man får eksempelvis 300.000 kroner ved ikke at arbejde?
- For folk, der har lav indtægt tror jeg, at 1000 kroner om måneden måned efter måned har stor betydning. Både fordi man tjener flere penge, fordi man tjener pension og får en fod inden for på arbejdsmarkedet, siger Jesper Petersen.
Venstre foreslår en arbejdsmarkedsreform, der skal indeholde et kontanthjælpsloft og skattelettelser i bunden.
Jesper Petersen anfører, at det er blevet mere attraktivt at få et arbejde med Thorning som statsminister frem for Venstres Lars Løkke Rasmussen.
Han siger, at det er sket via et større beskæftigelsesfradrag, ændrede kontanthjælpsregler og et fradrag for faglige kontingenter.