Annonce
Politik

Socialdemokratiet sætter fokus på tre punkter i valgkampen

Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen, der her ses på talerstolen ved Socialdemokratiets kongres sidste efterår, førte på dagen for valgets udskrivelse ordet for sit parti. Det skete i stedet for den sygemeldte formand Mette Frederiksen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Velfærd før skattelettelser. Stram udlændingepolitik og grøn omstilling er i centrum for S, siger Wammen.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen måtte tirsdag følge udskrivelsen af folketingsvalget fra sygesengen. Men hun er "meget snart tilbage i topform".

Det forsikrede Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen, da han tirsdag mødte pressen efter valgudskrivelsen.

Indtil S-formanden er kampklar igen, er det Nicolai Wammen, der fører ordet for Socialdemokratiet. Det sker for eksempel i de partilederrunder, som skal holdes på tv.

Han fastslår, at Socialdemokratiet går til valg på at danne en ét-parti regering, som til gengæld er parat til at forhandle bredt i Folketinget.

- Vi går til valg på en ren socialdemokratisk regering, som kan samle Danmark. Vi synes, at blokpolitikken hører fortiden til, siger Nicolai Wammen.

Socialdemokratiet håber blandt andet på et samarbejde med Dansk Folkeparti fra blå blok, hvis man vinder valget. Men der venter en svær forhandling med de øvrige partier i rød blok først.

Nicolai Wammen fastslår, at Socialdemokratiet især har tre vigtige punkter i valgkampen: Velfærd, klima og udlændinge.

- Socialdemokratiet vil lægge særlig vægt på at sætte velfærd først. Vi har set en regering, der har brugt kræfter på at give skattelettelser og kæmpet for, at dem der tjener mest, skulle have de største lettelser. Nu er tiden kommet til at passe på vores velfærd.

- Vi har nogle sygeplejersker, der løber utroligt stærkt, og der er også meget store udfordringer i vores ældrepleje.

- Vi har nogle unge, som har fået skåret på deres uddannelser. Tiden er kommet til, at vi holder op med at lave besparelser.

For det andet vil udlændingepolitikken være i fokus. Det er formentlig det punkt, som vil give Socialdemokratiet de største problemer med blandt andre Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, som ønsker en ny linje. Men det får de ikke, lyder det fra Nicolai Wammen:

- Socialdemokratiet er optaget af at videreføre en stram udlændingepolitik. Der er grænser for, hvor mange vi kan tage imod i Danmark, hvis der skal være en ordentlig integration, og det danske samfund skal kunne hænge sammen. Der er der et stort flertal for i befolkningen og i Folketinget, og det vil Socialdemokratiet stå vagt om.

Det sidste punkt er klimaet, som ifølge en stor Voxmeter-måling for Ritzau er det emne, som flest vælgere - både ældre og unge - bekymrer sig mest om:

- Vi skal have den grønne førertrøje på igen efter en regering, som har lavet en masse tilbageskridt i forhold til klima og miljø, siger Nicolai Wammen.

  • Socialdemokratiets Kongres i Aalborg søndag
    Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen, der her ses på talerstolen ved Socialdemokratiets kongres sidste efterår, førte på dagen for valgets udskrivelse ordet for sit parti. Det skete i stedet for den sygemeldte formand Mette Frederiksen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang