Da Søren Pinds popularitet i befolkningen skød i vejret, lagde han planer for at nå til tops i dansk politik.
Den tidligere V-profil Søren Pind arbejdede i flere år for at blive formand for Venstre og blå bloks statsministerkandidat.
Det fortæller han i et interview med Berlingske i forbindelse med udgivelsen af sin bog "Frie ord", der udkommer i den kommende uge.
Pind fortæller, at han havde ingen intentioner om at ære den arvefølge i partiet, som Anders Fogh Rasmussen troede, han kunne definere - med først Lars Løkke, så Kristian Jensen og til sidst Troels Lund Poulsen.
- Du havde altså en konge, en arveprins og en hertug. Hvis man interesserer sig bare det mindste for danmarkshistorien, ved man, det er en møgkombination, siger Søren Pind i interviewet med avisen.
Han langer desuden ud efter Venstres netop afgåede næstformand Kristian Jensens "enorme illoyalitet". I interviewet med Berlingske siger Pind, at Kristian Jensen ad flere omgange forsøgte at afsætte Lars Løkke.
Allerede i 2008 blev Pind og partiets senere ordfører Peter Christiansen kontaktet af Claus Hjort Frederiksen, fortæller Søren Pind.
Hjort ville høre, om de to var klar til at afsætte Lars Løkke som næstformand for i stedet at bane vej for Kristian Jensen, som stod på spring, fortæller Pind til Berlingske.
- Allerede fra starten begyndte Kristian Jensen at undergrave Lars Løkke helt åbenlyst. Historien om Kristian Jensen er for mig historien om én lang illoyalitet og undergravende virksomhed, siger Pind til Berlingske.
Og i 2014 under formandsopgøret i Venstre forsøgte Kristian Jensen ifølge Pind igen at vælte Løkke. I sin bog nævner han, at Kristian Jensen under opgøret kom hjem i Pinds private hjem.
Her skal de have aftalt, at Pind ville blive udenrigsminister, hvis Jensen lykkedes med at vælte Løkke. Pind mener, at episoden viser, at opgøret var organiseret af næstformanden selv.
Om kritikken svarer Kristian Jensen i en sms til Ritzau:
- Jeg er sikker på, at Søren Pind kan klare pr-arbejdet for sin bog uden min hjælp.
Da Søren Pind blev udnævnt til udviklingsminister i 2010, begyndte han at stå stærkt i målingerne over ministerpopularitet. Og han begyndte at lægge sine planer for at overtage formandsposten i Venstre og sigte efter posten som landets statsminister.
Han rejste Jylland tyndt for at teste opbakningen i partiets rødder.
Han skabte alliancer med "stærke folk" i både folketingsgruppen og baglandet.
Og ved valget i 2011 var han klar. Søren Pind ville være formand for Venstre, og han ville om nødvendigt kæmpe for det i et kampvalg.
Men det var på samme tid en forudsætning for Pind, fortæller han i bogen, at Lars Løkke Rasmussen selv trak sig fra formandsposten - eksempelvis efter at have tabt magten til Socialdemokratiet ved folketingsvalget.
Løkke tabte også magten i 2011. Men partiet gik frem, og formanden blev.
Søren Pind måtte strække våben, selv om ambitionen om at blive Danmarks statsminister ikke forsvandt. Først i 2015 opgav han planerne, fortæller han, da han blev ramt af en giftig cocktail af omstændigheder.
Hans personlige popularitet blev slidt af at forsvare Lars Løkke Rasmussen under GGGI-sagen og affæren om Venstre-formandens partibetalte tøj. Og Ekstra Bladet kastede sig over Pinds ofte ganske frie skriverier på Facebook.
Internt i Venstre var der murren over, at Pind var "ustyrlig", og til sidst fik han ved et møde hos Lars Løkke Rasmussen direkte besked på at stoppe sine sonderinger.
- Det hele falder sammen på samme tid. Og så kunne jeg bare se, at det var det. Så var den tid gået, siger han til Berlingske og tilføjer:
- Jeg kunne se, hvor det bar hen. Nogle gange var jeg på den rigtige side, andre gange på den forkerte. Sådan er politik.