Annonce
Politik

Søvndal: Der kommer kampe med S efter valg

S og SF er tætte i valgkampen, men Søvndal ser skel efter valget. 24-års reglen er ikke fredet i al fremtid.

Hvis SF i valgkampen og i tiden op til er blevet beskyldt for at smelte sammen med Socialdemokraterne, så har partiformand Villy Søvndal nu besluttet sig for at komme kritikken i møde.

Parløbet mellem Socialdemokraterne og SF har indtil nu betydet, at partiformændene afviser at snakke om uenigheder. Men de findes, og efter valget vil de blusse op igen, lyder det fra Søvndal.

- Efter et valg vil der opstå nye uenigheder. Vi vil forpligte os på at løse dem konstruktivt. Men vi vil kæmpe for, at SF?s mærkesager og værdier får størst mulig indflydelse. Det kræver muskler, siger han.

I SF er opfattelsen blandt andet, at de står for en mere ambitiøs klimapolitik, ligesom de regner med at være mere optaget af lighed end de eventuelle kommende regeringspartnere vil være.

- Meget af det her handler jo om ambitionsniveau. Og her ser jeg SF som særlig optaget af især fem forhold, som vi vil kæmpe for hver dag: grøn omstilling, velfærdsmodernisering, en uddannelsesrevolution, styrket lighed og en ny vækstmodel for Danmarks fremtid, siger Søvndal.

Spørgsmål: Vil I give Socialdemokraterne kamp på 24-års reglen?

- Vi har en klar aftale om, at 24-års reglen består i første periode. Det står vi selvfølgelig ved. Så kommer der en ny drøftelse inden næste valg.

Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt at få sagt til vælgerne, at I ikke er smeltet helt sammen med S - skyldes det sivende meningsmålinger?

- Vi forsøger at skærpe kursen med det her. Vi har selvfølgelig været konfronteret med spørgsmålet i nogen tid.

- Jeg har vurderet, at det var det rigtige tidspunkt nu. Men ærlig talt: Hvis vi står tæt, er vi for tæt, hvis vi adskiller os, råbes der splittelse. Det vi forsøger i disse år er at arbejde os ind i en kommende regerings maskinrum, lyder det.

Omkring euroen er Socialdemokraterne og SF uenige og har længe været det - SF ønsker at bevare kronen, mens Socialdemokraterne foretrækker euroen.

Den modstand bliver der ikke ændret på.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem