Annonce
Politik

Søvndal: USA orienterede os om gidselaktion

USA orienterede Danmark inden nattens befrielsesaktion i Somalia, siger udenrigsminister Villy Søvndal.

Inden amerikanske elitetropper natten til onsdag gik i aktion og befriede Poul Hagen Thisted og hans amerikanske kollega Jessica Buchanan fra deres fangenskab i Somalia, blev Danmark underrettet.

Det fortæller udenrigsminister Villy Søvndal.

- Danmark blev orienteret om aktionen, før den gik i gang, siger Villy Søvndal.

Søvndal vil dog ikke løfte sløret for, om Danmark gav grønt lys til den risikable aktion, der i værste fald kunne have kostet gidslerne livet.

- Det er bedst, at vi holder dialogen med amerikanerne for os selv, så vi kan gøre noget lignende en anden gang, siger Villy Søvndal.

Ifølge Villy Søvndal har det danske gidsel det efter omstændighederne godt, men det er endnu uvist, hvornår han kommer hjem. I Udenrigsministeriet er der stor lettelse over, at aktionen gik godt:

- Jeg vil gerne sende min lykønskning til de befriede gidsler, deres pårørende og til USA, som stod for befrielsen af dem, siger Villy Søvndal.

Han fortæller, at aktionen blev gennemført, fordi det amerikanske gidsels helbred ikke længere kunne holde til de barske vilkår under tilfangetagelsen.

- De to gidsler har siddet fanget i snart tre måneder, og det Dansk Flygtningehjælp har uden held forsøgt at forhandle om en frigivelse. Amerikanerne besluttede så på grund af det amerikanske gidsels helbredssituation at gennemføre en befrielsesaktion, siger Søvndal.

Den danske udenrigsminister bekræfter, at flere gidseltagere blev dræbt under aktionen, men der er endnu ikke klarhed over, hvor mange gidseltagere der blev dræbt:

- Det har været en hård aktion, og der har været dræbte, men jeg vil afstå fra at gå i detaljer med, hvad der skete i under aktionen.

- Det er amerikanernes aktion, og derfor er det også dem, der i første omgang skal fortælle, hvordan aktionen forløb, siger Villy Søvndal.

Ifølge den danske udenrigsminister deltog ingen danske soldater i aktionen, som amerikanerne ventes at fortælle mere om i løbet af onsdag.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem