For nogle vil det være helt urealistisk at klare en Prøve i Dansk 3, mener formand for De Danske Sprogcentre.
For nogle udlændinge vil det slet ikke kunne lade sig gøre at bestå en Prøve i Dansk 3, som et flertal i Folketinget netop er blevet enige om, at man skal bestå, for at kunne opnå dansk statsborgerskab.
Det mener Poul Neergaard, der er formand for De Danske Sprogcentre.
- For nogle vil det være en uladsiggørlig proces at komme frem til Prøve i Dansk 3, siger han og fortsætter:
- Det vil være en kæmpe udfordring nogensinde at kunne leve op til de krav.
Han forklarer, at for at kunne klare den prøve, som regeringen nu forlanger, skal man kunne argumentere nuanceret og forstå sprog uden for kontekst.
- Man kan tale flydende dansk. Man kan begå sig ubesværet, siger Poul Neergaard.
Det kræver nogle forudsætninger for at kunne beherske sprog på det niveau, og det er ikke alle, der kan det, siger han.
- Det ville være det samme som at sige, at alle danskere kunne tage en studentereksamen. Der forskel på mennesker, og sådan er det også med udlændinge, siger Poul Neergaard.
Tidligere skulle man som udlænding klare en Prøve i Dansk 2 for at kunne opnå statsborgerskab.
- Her lærer man dansk på et godt niveau rent mundtligt, man klarer sig fint, men mere rutinepræget. Man kan også gøre sig gældende på skrift, men i et lidt mere enkelt sprog, siger Poul Neergaard.
Han fortæller, at udlændinge generelt synes, at dansk er et svært sprog at lære. Det skyldes især, at skriftsprog og talesprog ligger så langt fra hinanden, siger han.
Regeringens aftale om de skærpede krav er mandag blevet indgået sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne.
Der er lavet stramninger i forhold til sprogkrav, selvforsørgelse, statsborgerskabsprøven og desuden skal karantænetiden for at søge dansk statsborgerskab forlænges, hvis man har begået kriminalitet.