Erhvervsliv og uddannelser håber ny sprogstrategi kan kaste resultater af sig.
På et tysk messegulv kan det give bonus at have sine tyskkundskaber i orden.
Det vurderer Dansk Industri, der derfor glæder sig over regeringens sprogstrategi, der sætter penge af til at forbedre studerendes andet fremmedsprog efter engelsk.
- Det betyder bare rigtig meget. Dels at kunne komme ud på en messe i Tyskland. Der taler de ikke engelsk alle vegne. Dels er det nøglen til at forstå andre landes kultur, siger Dansk Industris underdirektør, Charlotte Rønhof.
Strategiens formål er at forbedre eksempelvis tysk- eller franskkundskaber hos studerende, der ikke tager en sproglig uddannelse.
Charlotte Rønhof fortæller, at de virksomheder, hun repræsenterer, ofte savner, at deres ingeniører, dataloger eller andet kan et andet fremmedsprog ud over engelsk.
Derfor håber Dansk Industri, at sprogene i højere grad kommer til at optræde på videregående uddannelser. Det ligger strategien op til.
Et af strategiens hovedpunkter er oprettelsen af en nationalt center for fremmedsprog. Det skal finde og formidle forskning og forsøg på området. Det skal omsættes til et højere niveau i efteruddannelsen hos sproglærere.
Og hvis det franske eller tyske skal ligge mere komfortabelt i munden på danske nyuddannende, er netop sproglærernes kvalifikationer nøglen, mener Danske Universiteter.
- For hvis vi skal løfte sprogundervisningen, skal vi også understøtte sproglærernes kvalifikationer, siger Hanne Leth Andersen.
Hun er formand for Uddannelsespolitisk Udvalg i Danske Universiteter samt rektor for Roskilde Universitet.
- Her kan det nationale sprogcenter med forankring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt friuddannelsesforsøgene være med til at skabe nye løsninger på en svær udfordring, siger rektoren.