Forbudszoner for unge kriminelle er symbolpolitik, mener SSP-konsulent. Tydelige voksne og dialog virker.
Børn og unges kriminalitet falder for ottende år i træk, og det viser, at den socialpædagogiske indsats virker.
Det siger Jørgen Pedersen, formand for SSP Samrådet og SSP-konsulent i Silkeborg Kommune. Han tror ikke på, at regeringens nye udspil om zoneforbud vil have effekt og forhindre kriminalitet blandt de helt unge.
De unge finder bare nogle andre steder at mødes, er hans ræsonnement.
- En udvidelse af zoneforbuddet, så det bliver lettere for politiet at forbyde unge kriminelle at opholde sig i bestemte - særligt belastede bydele - er at flytte fokus, siger han.
Jørgen Pedersen sammenligner det nye udspil om zoner med de såkaldte visitationszoner, hvor politiet kun på mistanke kunne undersøge folks lommer for knive.
- Man brugte en frygtelig masse tid og energi for at tjekke lommerne på alle, og så fandt man 10 knive, og man havde haft fat i 10.000 mennesker. Vi er så heldige, at vi har den bedste ungdom, vi nogensinde har haft.
- Jeg vil vove den påstand, at med de 12-, 13- og 14-årige, som vi taler om, er vi nede i så små tal, at man kender dem, og to mand mere i en klub ville kunne arbejde i sådan et område og gøre meget.
Ifølge Jørgen Pedersen har politiet i dag allerede mulighed for at bede de unge om at fjerne sig.
- Forbudszoner virker som symbolpolitik på et tidspunkt, hvor politiet er i knæ på grund af øget terrorberedskab og dårligt nok har folk til at løse de almindelige opgaver, siger han.
Jørgen Pedersen er derimod meget positiv over for et andet udspil fra regeringen, der handler om, at hvis en ung maler graffiti, skal man selv fjerne det. Hvis man sælger hash, skal bøden ligge i postkassen efter kort tid.
- Det bedste middel er, at man kommer ud og får nogle relationer til de unge, at man får en dialog i stedet for at opruste helt vildt.