Annonce
Politik

Statsministeren ser ingen klimaindsats uden erhvervslivet

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sit første møde om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet, på Marienborg onsdag den 13. november 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix 2019) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Onsdag præsenterer statsministeren en stribe klimapartnerskaber med erhvervslivet på Marienborg.

En lang række af Danmarks tungeste erhvervsfolk er onsdag samlet på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer regeringens samarbejde med erhvervslivet inden for klima.

Til stede er topdirektører som Lars Fruergaard fra Novo Nordisk, Henrik Poulsen fra Ørsted og Jais Valeur fra Danish Crown. De skal alle hjælpe regeringen til at nå en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

- Det er ikke så tit, jeg selv bliver imponeret. Men det gør jeg faktisk i dag, siger Mette Frederiksen.

- Klimaet fyldte meget i regeringsdiskussionerne. For at nå målene skal vi trække på alle dele af samfundet.

- Vi vidste ikke, om vi kunne få de tunge drenge og piger i gang. Men det kunne man. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Jeg er sikker på, at vi er kommet mange skridt nærmere en klimareduktion på 70 procent, siger statsministeren.

Regeringen har været kritiseret for at have meldt ud, at klimaindsatsen ikke må koste arbejdspladser eller økonomisk vækst. Den linje fastholder statsministeren onsdag.

- Vi kunne godt nå målene ved at flytte produktion og virksomheder ud af Danmark. Men det ville bare flytte udledningen til udlandet.

- Vi skal holde fast i, at vi er et landbrugsland, et produktionsland. Men vi er også et klimaland, siger statsministeren og fortsætter:

- Dette her er ikke på bekostning af danske arbejdspladser. Men det er ikke en garanti for, at der ikke sker forandringer.

Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Erhverv, er enig i, at klimaudfordringen ikke kun skal ses i et nationalt, men også globalt perspektiv.

- Danmark har en enestående mulighed for at løse det, samtidig med at vi sikrer vores arbejdspladser og velfærd, hvis vi ikke putter yderligere skatter og afgifter på virksomheder, siger han.

Hos Dansk Industri (DI) er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen fokuseret på at bevare konkurrencekraft.

- Det er helt afgørende, at virksomheder og regeringen arbejder sammen om at finde fælles løsninger - og veje til, hvordan vi udvikler og finansierer dem på en måde, hvor vi bevarer virksomhedernes konkurrencekraft.

- Vi skal lykkes med den grønne omstilling uden at sætte danske arbejdspladser og fremtidig vækst på spil, siger han i en skriftlig kommentar.

Klimapartnerskaberne er en del af regeringens arbejde for at levere på det løfte, der blev givet under valgkampen om at sætte skub i kampen mod klimaforandringer.

De 13 partnerskaber skal være med til at finde de helt håndgribelige tiltag, der kan sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Et mål, som hovedparten af Folketingets partier støtter op om.

Regeringen har lagt op til en indledende indsats i flere trin. Først var det penge på finansloven. Inden jul skal en klimalov være færdig. Den skal sætte de juridiske og administrative rammer for fremtidens arbejde.

Til foråret vil regeringen så præsentere sin første klimahandlingsplan, der skal sætte reel handling bag ordene og levere tiltag, der mindsker udledningen af drivhusgasser, omstiller industrier og sætter Danmark på en grønnere retning.

  • Statsministeren præsenterer regeringens klimapartnerskaber
    Statsminister Mette Frederiksen (S) holder sit første møde om regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet, på Marienborg onsdag den 13. november 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix 2019) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen