Annonce
Politik

Statsministeren varsler højere priser på cigaretter

Antallet af rygere i Danmark er steget for første gang i 20 år. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Borgerlig splittelse har holdt ham tilbage, men nu bebuder Løkke, at han vil gøre noget ved prisen på tobak.

Toppen i Venstre har holdt sig tilbage i debatten om at hæve priserne på cigaretpriser på grund af intern uenighed i regeringen.

Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der nu melder ud, at han vil gå til valg på at hæve afgiften på tobak.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Jeg har stået i spidsen for en regering med tre partier, der ikke har kunnet levere et samlet svar på det. Det kan Venstre.

- Og det kommer vi også til, inden danskerne skal til stemmeurnerne, sagde han søndag under et vælgermøde, hvor en læge efterlyste politikere, der havde mod til at gøre noget ved prisen på tobak.

- Du står og kigger på dem, svarede Løkke, som for nuværende afviste at sige præcist, hvad en pakke cigaretter bør koste.

Regeringspartneren Liberal Alliance er imod at øge afgiften, Dansk Folkeparti vil lade den stige i takt med inflationen, mens Konservative vil hæve prisen på en pakke fra omkring 40 kroner til 60 kroner.

Anders Samuelsen, partileder i Liberal Alliance, er ikke begejstret for statsministerens udmelding.

- Det er endnu et eksempel på, at vi vil prøve at detailregulere borgernes hverdag ved for eksempel at hæve prisen på tobak. Jeg mener, at man skal have tillid til, at folk godt kan styre deres eget liv, siger han til Ritzau.

Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt mener, at det lyder "meget interessant" med højere cigaretpriser.

- Jeg vil gerne høre, hvor meget han har tænkt sig at hæve afgiften med. Vi foreslog under sundhedsreformen, at vi ville hæve prisen på en pakke cigaretter med syv-otte kroner, og dengang var man ikke villig til at gøre det.

- Derfor er det interessant, at statsministeren nu vil gå til valg på det, siger hun til Ritzau.

I oppositionen ønsker alle partier bortset fra Socialdemokratiet, at en pakke cigaretter skal koste 60 kroner eller mere.

- Vi mener, at det rammer for socialt skævt at sætte priserne så højt op, siger fungerende politisk ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Jyllands-Posten.

Carolina Magdalene Maier, gruppeformand for Alternativet, er positiv over for, at statsministeren vil sætte prisen op. Alternativet vil have prisen op på 80 kroner for en pakke cigaretter.

- Og så mener vi, at man skal bruge overskuddet fra at sætte priserne op til at halvere momsen på frugt og grønt, så danskerne får dyrere cigaretter og billigere frugt og grøntsager, siger Carolina Magdalene Maier til Ritzau.

Antallet af rygere er steget for første gang i 20 år. I dag ryger 23 procent af danskerne dagligt eller lejlighedsvist ifølge Sundhedsstyrelsen.

  • PLUS Danmark er et billigt land for rygere
    Antallet af rygere i Danmark er steget for første gang i 20 år. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud