Annonce
Politik

Statsministeren ved ikke hvor mange telefoner hun har brugt

Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Partier vil på åbent samråd vide, hvor mange telefoner Mette Frederiksen har haft i sin tid som statsminister.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ingen erindring om, hvor mange forskellige mobiltelefoner hun har haft de seneste to og et halvt år, hvor hun har været statsminister.

Det siger hun på et åbent samråd, hvor partier flere gange spørger ind til antallet af telefoner.

- Jeg må være helt ærlig og oprigtig at sige, at jeg ikke kunne drømme om som landets statsminister i den største krise siden Anden Verdenskrig at gå op i, hvor mange telefoner jeg har haft, har eller kommer til at have i fremtiden, siger Mette Frederiksen.

- Jeg kunne ikke drømme om det.

I forbindelse med Minkkommmisionens granskning af forløbet omkring aflivning af mink, er det kommet frem, at Mette Frederiksen og flere topembedsmænd automatisk har slettet sms'er fra perioden.

Siden har Rigspolitiet forsøgt at genskabe de slettede sms'er, som Minkkommissionen har efterspurgt. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste har kunnet genskabe dem.

Når partier - både røde og blå - interesserer sig for antallet af telefoner, er det blandt andet, fordi regeringen ikke kan svare på, om alle de telefoner, som Mette Frederiksen har haft i sin tid som statsminister, er blevet udleveret til politiet.

Mette Frederiksen fortæller på samrådet, at der i alt er blevet udleveret 11 iPhones, syv iPads, relevante simkort og adgang til iCloud.

- Jeg går ud fra, at man har udleveret alt det materiale, man har kunnet identificere, siger statsministeren.

Som statsministeren også redegjorde for under pressemødet 3. november 2021, kan Statsministeriet ikke med sikkerhed fastslå, at ministeriet har identificeret alle enheder, der kunne være relevante.

Statsministeriet og andre ministerier har ikke gemt eller journaliseret nogle af de sms'er, som er blevet automatisk slettet.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) og Mette Frederiksen forklarer på tirsdagens samråd, at det ikke tidligere har været praksis, at politikere og embedsmænd skulle gemme deres sms'er.

Desuden siger Mette Frederiksen, at hun betragter sms'er som en privat kommunikationsform.

- Der er jo ofte tale om personlige forhold. En kommunikation, som vi ellers ville have haft, når man møder hinanden på gangen, siger hun.

- Jeg kan jo også godt afsløre her, at når vi sidder til forhandling, så kan der godt ryge sms'er igennem rummet om, hvad partiledere mener om andre partiledere. Det er da ikke noget, som egner sig til offentliggørelse.

Mette Frederiksen skal afhøres af Minkkommissionen på torsdag.

  • Statsminister Mette Frederiksen i samråd om sms-sletning
    Statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze