DSB har ikke haft styr på IC4-togene, og Transportministeriet har ikke haft styr på DSB.
Statsrevisorerne retter nu en kraftig kritik mod både DSB's og Transportministeriets håndtering af sagen omkring de forsinkede IC4-tog.
Transportministeriets tilsyn med DSB, var "helt utilstrækkeligt i forhold til IC4-/IC2-sagens økonomiske væsentlighed og risici", konkluderer Statsrevisorerne på baggrund af en redegørelse fra Rigsrevisionen.
DSB har ifølge Statsrevisorerne "undervurderet opgaven som togproducent", da DSB påtog sig opgaven med at færdiggøre de fejlbehæftede italienske tog.
- DSB har således ikke en plan for, hvordan og hvornår man vil færdiggøre togene, så de kan indsættes i passagertogtrafikken med de funktioner og den driftsstabilitet, der er forudsat, lyder kritikken fra Statsrevisorerne.
Det overordnede problem i hele sagen er ifølge Statsrevisorerne, at det er "utilfredsstillende, at anskaffelsen af IC4- og IC2-togene endnu ikke har givet de forbedringer af fjerntogs- og regionaltogstrafikken, som var tilsigtet".
I maj 2009 indgik DSB et forlig med AnsaldoBreda om, at DSB mod en økonomisk kompensation på 2,25 milliarder kroner selv færdiggjorde de tog, som AnsaldoBreda leverede i ufærdig stand.
Men Statsrevisorerne kritiserer nu aftalen:
- DSB ved ikke, om udgifterne til færdiggørelsen af togene og leje af erstatningsmateriel kan holdes inden for kompensationen på 2,25 milliarder kroner.
I den sag burde Transportministeriet ifølge Statsrevisorerne have været mere oppe på tæerne.
- Ministeriet har for eksempel ikke fulgt op på, om kompensationen fra AnsaldoBreda kunne dække udgifterne til at gøre togene færdige, lyder kritikken.
DSB får også kritik for at anvende 500 millioner kroner af kompensationen på en rettidighedsplan, hvilket ifølge Statsrevisorerne "ligger helt uden for opgaven med at færdiggøre togene".
Statsrevisorerne har anmodet rigsrevisorerne om redegørelsen, fordi togene har været særdeles forsinket.
De første IC4-tog skulle efter den oprindelige aftale have været leveret i 2003, og alle tog skulle være leveret og sat i drift i 2006.
/ritzau/