Annonce
Politik

Statsrevisorer: Langsomt salg af vaccineenhed koster staten

Salget af vaccineenheden under Statens Serum Institut til et saudiarabisk konglomerat får kritik af Statsrevisorerne. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv

Et langsomt salg af Statens Serum Instituts vaccineenhed har kostet statskassen dyrt, lyder konklusionen.

Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at sikre et "fyldestgørende og i rimelig grad opdateret beslutningsgrundlag" for salget af Statens Serum Instituts vaccineenhed til et saudiarabisk firma har været "mangelfuldt".

Det konkluderer Statsrevisorerne i en ny beretning.

De samlede udgifter forbundet med det omdiskuterede salg udgør ifølge Rigsrevisionen mellem cirka 1,3 og 1,8 milliarder kroner.

Statsrevisorernes kritik retter sig blandt andet mod ministeriets "langsommelige gennemførelse af salget":

- Langsommeligheden fik som konsekvens, at statens foreløbige nettoprovenu ved salget (inklusiv huslejerabat og rådgivningsomkostninger) blev cirka minus 279 millioner kroner mod et forventet provenu på mellem 0 og 285 millioner kroner, samt at driftstabet blev forøget, lyder det.

Beretningen oplister en række forhold, der bidrog til at "forlænge processen, forringe ministeriets forhandlingsposition og forringe salgsprisen".

Blandt andet blev der ikke lavet en ordentlig forretningsplan. Rigsrevisionen påpeger også, at "salgsbeslutningsgrundlaget" ikke var afbalanceret.

Vaccineenheden har blandt andet ansvaret for det danske beredskab mod smitsomme sygdomme. Sundheds- og Ældreministeriet begyndte i 2012 overvejelserne om, hvorvidt enheden skulle sælges, lukkes eller fortsætte.

Siden det saudiarabiske konglomerat Aljomaih Group købte vaccineenheden for 15 millioner kroner i januar 2017, er der rejst en række spørgsmål.

Ekstra Bladet har kunnet berette, at en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere SR-regering vurderede markedsværdien af vaccineenheden til 285 millioner kroner - altså 270 millioner kroner over salgsprisen.

Oven i det har Aljomaih Group ifølge Ekstra Bladet fået en huslejerabat på minimum 88 millioner kroner over fire år.

Derudover har staten betalt over 30 millioner kroner til konsulenter i forbindelse med salget - blandt andet for at vurdere, om vaccineenheden overhovedet skulle sælges - og for at finde en køber.

Rigsrevisionen påpeger, at det havde været "hensigtsmæssigt", hvis Sundheds- og Ældreministeriet havde foretaget "en grundigere sammenligning mellem salg og andre alternativer".

Ministeriet er ikke enig i denne del af Rigsrevisionens kritik og henviser i en pressemeddelelse til, at det var en politisk beslutning at sælge vaccineproduktionen:

- Ministeriet kan ikke genkende de tal, som Rigsrevisionen er kommet frem til, og Rigsrevisionen har ikke forholdt sig til ministeriets kritik af beregningen.

Hertil bemærker Statsrevisorerne:

- Når staten afhænder aktiver, er der generelt en forventning om, at det sker på den samlet set mest fordelagtige måde.

- Det er den administrative ledelses ansvar at tilse, at oplysninger herom indgår i et fyldestgørende beslutningsgrundlag til de politiske beslutningstagere.

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Salget af vaccineenheden under Statens Serum Institut til et saudiarabisk konglomerat får kritik af Statsrevisorerne. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem