Statsrevisorerne vil have undersøgt, hvordan staten har støttet solcelleanlæg i perioden 2010-13. Det oplyser statsrevisorerne, der nu beder Rigsrevisionen om at undersøge forløbet.
Rigsrevisionen skal nu ind og se nærmere på sagen, blandt andet fordi klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i flere omgange har givet Folketinget forkerte oplysninger under arbejdet med loven om støtte til solceller.
Et lovarbejde, der indbragte ham en "næse" i sommer i Folketingets Klima- og Energiudvalg, fordi det kom frem, at han siden november 2012 tre gange var blevet advaret om huller i loven af sine embedsmænd.
For hullerne har betydet, at der er blevet udbetalt langt mere i statsstøtte til solceller end planlagt.
Der bliver tale om en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg, og man vil som det første tage fat i kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Skatteministeriets lovarbejde i forbindelse med lovændringerne på solcelleområdet.
- Det vil vi gøre ved at undersøge, hvordan lovarbejdet har været tilrettelagt og ved at undersøge kvaliteten af ministeriernes analyser af de forventede økonomiske konsekvenser ved lovændringerne, skriver statsrevisorerne.
For det andet skal ministeriernes forvaltning af støtten undersøges.
Og for det tredje skal det undersøges, om klima-, energi- og bygningsministerens information til Folketinget har været rigtig og fyldestgørende - med fokus på perioden 2012-2013.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard ønsker ikke at kommentere på de enkelte dele i undersøgelsen, men siger i en kortfattet mail til Ritzau:
- Jeg hilser velkommen, at Rigsrevisionen nu går i gang med sit arbejde og ser frem til at se undersøgelsens resultater, siger Martin Lidegaard.
Antallet af støtteberettigede private solcelleanlæg eksploderede i løbet af 2012 fra knap 5000 anlæg til 70.000 anlæg ved årets udgang. Det var en fed fidus at få sit eget solcelleanlæg - og det benyttede folk sig af.
Da det hele løb løbsk, gik forligspartierne ind og ændrede loven om solceller for at bremse den uventede store udbetaling af støttekroner, der ifølge ministeriet vil koste statskassen mellem 430 og 850 millioner kroner.
/ritzau/