Støjberg ændrer praksis i somaliske børns asylsager

Når en familie kommer til Danmark og søger asyl, er det fast praksis, at myndighederne overvejer børnenes situation og behov for beskyttelse uafhængigt af deres forældre.

Men i den igangværende genbehandling af omkring 800 herboende somalieres opholdstilladelse er det ikke sket.

Det vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) nu lave om på, efter at praksis er blevet kritiseret af flere fagfolk og organisationer.

Det fremgår ifølge Politiken af et svar fra ministeren til Folketinget.

- Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens asylbehandling at vurdere, om et medfølgende mindreårigt barn i en asylansøgende familie har et selvstændigt - det vil sige af forældrene uafhængigt - asylmotiv.

- Styrelsen har fra ultimo marts 2017 overført denne praksis til inddragelsessager på asylområdet, lyder det ifølge Politiken i svaret fra Inger Støjberg.

Det er Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører for Enhedslisten, der har stillet spørgsmål til ministeren på baggrund af artikler i Information og Politiken.

- Det er helt klart et fremskridt, at styrelsen nu systematisk vil spørge ind til, om børnene har et selvstændigt asylmotiv, siger hun til Politiken.

Politikere og fagfolk har også kritiseret, at styrelsen ikke aktivt forholder sig til muligheden for kvindelig omskæring i genbehandlingen af sager, hvor børn risikerer at blive sendt til Somalia.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 98 procent af alle kvinder mellem 15 og 49 år i Somalia været udsat for lemlæstende omskæring.

Men det vil styrelsen fortsat ikke på eget initiativ spørge ind til »under hensyn til princippet om upartisk og objektiv sagsbehandling«, lyder det i svarene til Folketinget.

Hvis det skal overvejes, skal forældrene selv bringe det på bane.

Det er »helt uforståeligt« og et svigt af pigerne, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

- Der er stor risiko for, at forældrene ikke selv bringer det på bane, hvis de synes, det er skamfuldt, eller hvis de ikke mener, at der er noget galt i kønslemlæstelse af piger, siger hun til Politiken.