Annonce
Politik

Støjberg får håndtryk og uddeler statsborgerskab

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) giver hånd til nye danske statsborgere ved den første grundlovsceremoni, der fandt sted torsdag i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den første grundlovsceremoni med omdiskuteret håndtryk er overstået. Inger Støjberg var vært.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sagde det meget præcist i sin tale i forbindelse med den første grundlovsceremoni nogensinde, hvor hun skulle trykke hænder med ni personer, der havde søgt om at få dansk statsborgerskab.

- Det er lige præcis i det øjeblik, at I bliver danske statsborgere, lød det torsdag eftermiddag fra Støjberg, der stod på talerstolen med to dannebrogsflag som baggrund.

Hun henviste til det sekund i ceremonien, hvor deltagerne hver især skulle give hende hånd. Først dér ville de ifølge loven blive betragtet som danske statsborgere.

Seancen fandt sted i Eigtveds Pakhus i København i et fint lokale med højt til loftet, der dog var for lille i forhold til den store opmærksomhed, der var om ceremonien.

Der var flere kameraer i rummet, end der var deltagere i ceremonien. Og endnu flere journalister, hvoraf nogle var kommet fra Sverige og Tyskland for overvære den danske nyskabelse.

Det er meningen, at ceremonierne fremover skal foregå i den kommune, man bor i. Men den første af sin slags stod udlændinge- og integrationsministeren altså for.

Og hun var ikke sen til at fremhæve det særlige ved begivenheden og grunden til, at det for nogle af de inviterede har taget mange år at blive danskere.

- Det er noget helt enestående at blive tildelt dansk statsborgerskab, sagde Støjberg i sin tale, inden hun senere inviterede sine nye landsmænd på et glas og kanapeer.

- Så kan vi hygge os lidt sammen. Det er nemlig også en del af det at være dansker, sagde hun.

Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk før nytår. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Den har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.

  • Støjberg får håndtryk og uddeler statsborgerskab
    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) giver hånd til nye danske statsborgere ved den første grundlovsceremoni, der fandt sted torsdag i København. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang