Annonce
Politik

Støjberg får nej fra flere lande til at ændre konvention

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) får ikke overvældende opbakning fra andre europæiske lande til at ændre ved Statsløsekonventionen. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Otte ud af ni lande, Støjberg har lagt snor ud til, vil ikke være med til at ændre Statsløsekonventionen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har spurgt en række andre europæiske lande, hvorvidt de vil være interesserede i at indgå i en dialog om at få ændret Statsløsekonventionen.

Otte af de ni adspurgte lande takker nej, skriver Information, der har fået delvis aktindsigt i svarene.

I slutningen af juni sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet tre spørgsmål om konventionen til de danske ambassader i ni europæiske lande.

Svaret fra den danske ambassade i Belgien lyder ifølge Information:

- Som situationen står i dag, ser Belgien ikke nogen grund til at ændre Statsløsekonventionen og har derfor ingen umiddelbar interesse i at indgå i en "like-minded" gruppe med det formål at ændre konventionen.

Bortset fra Norge har hverken Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland eller Østrig svaret imødekommende på de tre spørgsmål.

Det mest interessante af dem drejer sig om at få ændret Statsløsekonventionen. Her er Østrig interesseret, men ikke i spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab, kun i fratagelse af statsborgerskab.

Regeringen har længe argumenteret for at nyfortolke eller direkte ændre konventionen.

Af det materiale, ministeriet har sendt til ambassaderne, fremgår det mere konkret, hvad regeringen ønsker, skriver Information:

Statsløsekonventionen bestemmer i dag, at hvis en statsløs er idømt en fængselsstraf på fem år, så mister vedkommende muligheden for at få statsborgerskab. Den grænse vil regeringen halvere.

Konventionen slår også fast, at man mister adgangen til statsborgerskab, hvis man er dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed. Det vil regeringen ændre til, at der skal være mistanke om en sådan forbrydelse.

Trods det afvisende svar fra de andre europæiske lande, forsikrer Inger Støjberg over for Information, at regeringen ikke opgiver arbejdet:

- Vi vil ikke give statsborgerskab til folk, der kan være til fare for statens sikkerhed, og regeringen vil fortsat arbejde på at få ændret Statsløsekonventionen.

  • Spørgetime med statsministeren
    Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) får ikke overvældende opbakning fra andre europæiske lande til at ændre ved Statsløsekonventionen. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen