Annonce
Politik

Støjberg: Jeg godkendte at ikke alle asylpar kunne adskilles

Forhenværende minister Inger Støjberg (V) afhøres af Instrukskommissionen søndag den 24. maj 2020. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Udadtil blev det sagt, at alle asylpar skulle adskilles. Men Støjberg godkendte internt individuelle hensyn.

Inger Støjberg (V) skrev i et opslag på Facebook og i en pressemeddelelse i 2016, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårige, skulle adskilles.

Pressemeddelelsen kom til at fungere som en instruks, da der ikke blev meldt andet ud. Men instruksen var ulovlig, fordi der ikke blev taget individuelle hensyn.

Den daværende udlændinge- og integrationsminister siger søndag, da hun afhøres i Instrukskommissionen, at hun internt godkendte et ministernotat 9. februar 2016, hvor det blev gjort klart, at adskillelsen beroede på en konkret vurdering.

- Jeg godkender ministernotatet 9. februar. Det er ret afgørende af mange årsager. Der kan man både se, hvad der er blevet gjort, og hvad der skal gøres.

- Hvordan den nye ordning skal administreres, at der skal tages individuelle hensyn, og at man vurderer, at der er ganske, ganske særlige tilfælde, hvor man ikke kan adskille, siger hun under den seks timer lange afhøring.

Dermed var kommunikationen til offentligheden altså en anden, end den var internt. Offentligt blev der ikke omtalt, at der skulle tages individuelle hensyn til eksempelvis parrenes fælles børn.

Folketingets Ombudsmand har forud for sagen indskærpet overfor ministeriet i en anden sag, at al kommunikation fra et ministerium skal være korrekt og retvisende. Det gælder også pressemeddelelser og opslag på sociale medier.

I notatet står der, at det beror på en konkret vurdering, men ordet individuel er ikke nævnt.

- For mindreårige over 15 år skal der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte indkvarteres. I styrelsens vurdering indgår indkvarteringsoperatørernes børnefaglige personales vurdering, står der blandt andet.

Inger Støjberg mener dog, at hendes og ministeriets kommunikation har været retvisende. Fordi den angiver retningen. Havde man skrevet i pressemeddelelsen, at der kunne være undtagelser, ville det have forvirret.

- Det mudrer billedet, så ville vi komme til at diskutere undtagelserne fremfor det absolutte hovedregel, siger Inger Støjberg.

I retten bliver hun af formand og landsdommer Peter Mørk Thomsen spurgt til, om borgerne ikke kan tåle det fulde billede.

- Det kan borgerne godt tåle, men jeg ønsker at diskutere, at vi får adskilt parrene, og så kan der være helt særlige undtagelser, der gør, at de ikke bliver adskilt, siger Støjberg.

Ifølge afhøringer af andre vidner og udkast til pressemeddelelsen pressede hun på, for at passagen om de individuelle hensyn blev fjernet fra pressemeddelelsen. Dermed blev instruksen ulovlig.

Hun har tidligere sagt, at hun mundtligt bad om, at der skulle tages hensyn. Men det bakkes hverken op af afhøringer fra andre vidner eller fra skriftlige kilder fra dengang.

Hun erkender, at hun blev advaret om, at det ville være ulovligt ikke at tage individuelle hensyn, selv om hun tidligere har sagt, at hun ikke blev det.

- Ja. Og det var ikke mit ønske, men det var sådan, det var. Og det må man tage til sig, siger hun i dag.

På et samråd juni i 2017 var forklaringen ellers en anden.

- Blev jeg advaret af embedsværket op til, at denne her pressemeddelelse blev udsendt, og som jo senere hen blev til en instruks? Altså, der lå ikke en advarsel på mit bord, og der var heller ikke en mundtlig advarsel, sagde hun dengang.

Dommer Peter Mørk Thomsen spørger Inger Støjberg, om det ikke ville have givet mening at nævne ministernotatet på samrådet, når det er ministerens accept af individuelle hensyn, det hele drejer sig om.

- Nej, for det er selve ordningen, det er det, det hele baserer sig på, svarer Støjberg kort.

På samrådet i 2017 læste Støjberg en udtalelse op fra Udlændingestyrelsen, hvor styrelsen skriver, at den mundtligt fik besked på at administrere efter pressemeddelelsen.

Det undrer udspørgeren og kommissionen, fordi Støjbergs forklaring søndag er, at myndighederne ikke skulle administrere efter pressemeddelelsen, men efter det notat, som hun gang på gang fremhæver, at hun har godkendt.

Støjberg medgiver, at det kan undre.

- Ja, det må man så sige. I mit sind har der på intet tidspunkt været tvivl om, at det skal administreres efter notatet, det er ordningen, der skal administreres efter, man administrerer ikke efter en pressemeddelelse, siger hun.

Hun fremhævede på samrådet i 2017, at der hele tiden blev administreret i henhold til de internationale konventioner. Udlændingestyrelsen adskilte i starten par uden børn.

Afhøringen fortsætter mandag.

  • Inger Støjberg afhøres i Instrukskommissionen
    Forhenværende minister Inger Støjberg (V) afhøres af Instrukskommissionen søndag den 24. maj 2020. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

NET/HYBRIDKRIGE - Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle